SRP om baglæns salto i Idræt B og biologi A

  • STX 3.g
  • SRP (Idræt B, Biologi A)
  • 12
  • 51
  • 10130
  • PDF

SRP om baglæns salto i Idræt B og biologi A

Studieretningsprojekt skrevet om hvordan man lærer at udføre en stående baglæns salto i fagene Idræt B og biologi A. SRP'et indholder et 4-ugers teknik- og træningsforløb med en elitegymnast.

Opgaveformulering

Redegør for relevante fysiologiske muskulaturer og biokemiske processer, herunder dele af respirationen, der bruges under udførelse af en baglæns salto.

Gør rede for de styrketræningsmetoder, der anvendes i springgymnastik, samt de relevante teknikindlæringsmetoder og det motoriske system.

Ud fra bevægelsesanalysen og gennemførte træningsforløb skal du diskutere hvilke tekniktræningsmetoder og styrketræningsmetoder der har den optimale effekt på præstation.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Problemformulering 3
Abstract 4
Indholdsfortegnelse 5
Indledning 7
Musklens opbygning 8
Muskler 8
Muskelfibertyper 8
Muskelcellen 9
Aktin og myosin 10
Na+/K+-pumpen 10
Nervesystemet - igangsættelse af en bevægelse 11
Respiration 12
Anaerob respiration 12
Styrketræningsmetoder indenfor springgymnastik 14
Teknikindlæringsmetoder 14
Stadier i læringsprocessen 15
Relevante tekniktræningsmetoder 15
Tilbagemeldingsprocessen ved indlæring af teknik 16
Bevægelsesanalyse af en baglæns salto 16
Formål 16
Beskrivelse af bevægelsen 17
Styrketræningsmetoder 20
Tekniktræningsmetoder 20
Det motoriske system 21
En baglæns salto i praksis 21
Diskussion 22
Præstation 22
Koordinationstræning 24
Konklusion 25
Litteraturliste 26
Bilag 28
Bilag 1 - Glykolysen 28
Bilag 2 – Motorisk enhed 30
Bilag 3 - Tekniktræning 31
Bilag 3.1 – Uge 1 31
Bilag 3.2 – Uge 2 33
Bilag 3.3 – Uge 3 35
Bilag 3.4 – Uge 4 37
Bilag 4 – Styrketræningsprogram til en baglæns salto 39
Bilag 5 – Ugeprogram 41
Bilag 6 – Fremgangsmåde til bevægelsesanalyse 42
Bilag 7 – Faseinddeling 43
Bilag 8 – Led 44
Bilag 9 – Muskler i arbejde 45
Bilag 10 – Teknikstationer 47
Bilag 11 - Kursusmateriale 48
Bilag 12 – Evaluering 51

Uddrag

Indledning
Alle har hver sin sports niche, hvor min altid har været konkurrencegymnastik, som også gav mig idéen til at skrive denne opgave om springgymnastik. Derfor har jeg gennem fagene biologi A og idræt B belyst, hvordan man lærer at lave en stående baglæns salto og, hvad der sker i kroppen under sådan et spring. I idræt har jeg gennem en bevægelsesanalyse kigget på styrketræningsmetoder, det motoriske system og teknikindlærings- og træningsmetoder. Ud fra bevægelsesanalysen har jeg lavet et træningsprogram til en gymnast på 13 år. Træningsprogrammet inkluderer teknik- og styrketræning med henblik på selv at udføre en stående baglæns salto på en speed-måtte. Træningsprogrammet havde en varlighed på 4 uger, hvor jeg selv fungerede som træner, da jeg er uddannet træner både gennem DGF og DGI. Via biologi har jeg gennemgået nogle relevante biokemiske processer, som sker i kroppen under udførelse af bevægelsen. Jeg har blandt andet undersøgt den anaerobe respiration og overførsel af nervesignaler fra tanke til bevægelse. For at forstå det motoriske system har jeg redegjort for opbygning af den tværstribede muskulatur, sammentrækning af den samt hvordan man igangsætter en bevægelse gennem nervesystemet.

Muskler
Vi har over 600 muskler i kroppen. Musklerne er inddelt i tre forskellige muskeltyper, den tværstribede- , den glatte- og hjertemusklen. Den muskeltype med størst indflydelse på bevæ- gelsesapparatet er den tværstribede muskulatur, som også kaldes skeletmusklerne. De tværstribede muskler har sener i hver ende, som fæstner musklerne til de knogler i kroppen, som man ønsker at bevæge. Det er den muskeltype, som sammen med nervesystemet er hovedbestanddelen til, at man kan bevæge sig.

Muskelfibertyper
Der findes to forskellige muskelfibertyper, type 1 og type 2. Der findes dog to undergrupper til type 2, som kaldes type 2a og 2x. Type 1 betegnes også som slow twitch –fibre, da de bruger længere tid til at kontrahere end de to andre fibertyper. Ud over at være langsommere til kontraktion, har denne fibertype til gengæld flere kapillærer end type 2-fiberne. Man kan se det på farven af muskler med denne type fibre, de er røde,..

Muskelcellen
Når man dykker længere ind i den tværstribede muskulatur, så finder man inde i muskelfibrene en muskelcelle, som kan ses på figur 1. I muskelcellen finder man en cellemembran også kaldt sarkolemma. På indersiden af sarkolemmaet er der negativt ladet, og omvendt på ydersiden. Den består af kollagentråde, som gør musklen elastisk, og holder organellerne inde i det sarkoplasmatiske retikulum (S.R.).

Aktin og myosin
Som sagt findes aktin og myosin i sarkomererne, hvor de sørger for kontraktion i musklerne. Myosin er en proteinkæde, som sammen med aktin danner tværbroer for at lave muskelkontraktion. Myosinhovederne laver nikkebevægelser, ind mod z-linjen. I hvile glider myosinfilamenterne langs aktinfilamenterne, og binder sig ikke til aktin, da der skal være Ca2+ tilstede for, at de kan binde sig..

Na+ /K+ -pumpen
Natrium-kalium-pumpen skal opretholde et membranpotentiale, også kaldet gradient. Det gør den ved at sørge for de rigtige koncentrationer af natrium og kalium inde i muskelcellen. I hvile er der en høj koncentration af natrium og lav koncentration af kalium i den ekstracellulære væske..

Nervesystemet - igangsættelse af en bevægelse
Nervesystemet det delt op i to forskellige systemer, det perifere nervesystem (PNS) og centralnervesystemet (CNS). Begge nervesystemer har somatiske og autonome nerver. CNS består af hjernen og rygmaven, og har til opgave at bearbejde informationer fra PNS. Rygmaven har nerver som forbinder hjernen med PNS. Hjernen er opdelt i mindre dele, som har hver deres funktion.

Respiration
Respiration er kilden til energi. Der findes to former for respiration. Den aerobe og den anaerobe. Jeg har fokus på den anaerobe, som foregår uden ilt, da det er den respirationsform som udnyttes i de hvide muskelfibertyper, type 2x, som man bruger ved udførelse af en baglæns salto..

Styrketræningsmetoder indenfor springgymnastik
Ved springgymnastik er det vigtigt, at man har meget eksplosiv styrke i sine ben og skuldre, da det er dem, som skal afvikle på henholdsvis bane og pegasus ved trampetspring. Derudover er det vigtigt, at man kan holde sig stabil i forskellige positioner, og derfor er mave- og rygmusklerne også en vigtig del af styrketræningen.

Stadier i læringsprocessen
Når man skal indarbejde en ny teknik, kommer man igennem fem forskellige stadier. Første stadie er tilvænningsstadiet, hvor gymnasten f.eks. kan få støttemodtagning fra træneren, og mærke hvordan øvelsen føles at lave. Næste stadie er grovkoordineringsstadiet, hvor træneren ikke støttemodtager længere, men kan blot foretage sikkerheds eller psykisk modtagning.
…... Køb adgang for at læse mere

SRP om baglæns salto i Idræt B og biologi A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.