Eva af Mads Brenøe | Analyse af uddrag

Uddrag

Grænseoverskridende noveller
Kunst og litteratur har ofte været brugt til at skildre det smukke og det æstetiske. I kunsten afbilledes menneskets tanker og følelser i form af farver og figurer, imens det er præcist udvalgte ord og formuleringer, der skaber fortællinger i litteraturen. Forholdene mellem disse er nøje balancerede, og vi kan som læsere læne os tilbage og nyde skønheden i værket.
Dog har litteraturen og dets emner ændret sig meget over tiden, og i 1990'erne opstod en ny genre, hvor litteraturen ikke længere skildrede de almenmenneskelige følelser, og som desuden ikke længere endte med et: ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Forfatterne undersøgte derimod det dybeste, mest groteske og den mest brutale del af den menneskelige mentalitet, og beskrev dette så råt og uforsødet, at det skabte mange diskussioner om etik og kunstneres grænse.
En af de forfattere, der tog netop denne genre til sig, er Mads Brenøe, hvis værker er blevet sammenlignet med bl.a. den verdenskendte roman: ”American Psycho”.

I uddraget af Mads Brenøes novelle, ”Eva” fra 1993, møder vi en mand, som holder kvinde, Eva, fanget i sin lejlighed, hvor hun bliver tortureret på grusomste vis. Samtidig med udførelsen af dette ”projekt”, ses manden med til psykiateren Stehn, der blot opfatter hans beretninger som fantasier og drømme.
Den personbundne 3.persons fortæller leder os igennem novellen og giver os et indblik i mandens tanker og handlinger, ved hvilke novellen udfoldes. Tankestrømmen afbrydes på et tidspunkt af en dialog mellem psykiateren Stehn og manden selv, og først her bliver det tydeliggjort at de mere observerende og forklarende dele af novellen blot er mandens egne genfortællinger af sine handlinger. At fortælleren er personbundet giver os et dybere indblik i mandens psyke, men den distancerede og kolde... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind