Det Gyldne Snit og Kurt Trampedach | SOP

Uddrag

Indledning

Det gyldne snit er igennem adskillige århundreder blevet anvendt i såvel kunst som i arkitektur, da det af mange betragtes som den ideelle måde at komponere et værk. Da man fik kendskab til det gyldne snit som en talværdi forårsagede det en enorm omvæltning i de græske matematikeres verdensbillede, da de aldrig før havde stået ansigt til ansigt med en aldrig afsluttet, aldrig gentagende decimaludvikling. Enkelte gik endda så vidt at give det navnet ”det guddommelige snit”.

Spørgsmålet er så, hvor meget sandhed der ligger i alt dette. Er det gyldne snit virkelig den ideelle måde at komponere kunst og arkitektur? Er det gyldne snit, matematisk betragtet, så vigtigt et forhold, at det var i stand til at skabe en omvæltning i matematikernes verdensbillede? Er der i det hele taget noget guddommeligt over det? Dette vil blive undersøgt i følgende opgave, hvor matematiske beregninger og gennemgående billedanalyser tjener til en større forståelse af det gyldne snit i sin helhed.

I det følgende vil der matematisk blive redegjort for det gyldne snit. Derefter vil der blive gjort rede for Fibonaccifølgen med henblik på at identificere sammenhængen mellem denne og det gyldne snit. Til dette formål vil der blive udarbejdet en række centrale beviser i forbindelse med Fibonaccifølgen. Herefter vil opgaven fokusere tre malerier af Kurt Trampedach, hvori hans brug af det gyldne snit som kompositorisk princip vil blive fremdraget med henblik på en nærmere analyse. Slutteligt vil det gyldne snits anvendelighed i forbindelse med billedanalyse generelt blive vurderet, og i forlængelse heraf vil der blive taget stilling til dets anvendelse i forbindelse med Kurt Trampedachs værker.

Det gyldne snit

Når der tales om det gyldne snit, er der ikke altid skelnet imellem, hvorvidt det er
- en måde at dele et linjestykke på
- nogle linjer/snit i en billedflade
- en form på et rektangel
- et tal
Uagtet hvilken af disse opfattelser, man ønsker at bestemme, kan man i dag regne sig frem til det ved hjælp af formler. Dog har det gyldne snit optrådt i såvel kunst og arkitektur som i naturen, længe før man var bekendt med det som et egentligt fænomen. Vi vil sande, at det gyldne snit er kendetegnet ved ikke alene at have nogle beundringsværdige matematiske funktioner, men deslige påstås at have en række særlige, harmoniske kvaliteter i billedkomposition og naturen .

Teorien bag

Normalvis tilskrives det gyldne snit grækerne. En anekdote fortæller, at Eudoxos (420-355 f. Kr.), der var matematiker og elev af Platon, en gang gik rundt med en stok i hånden og bad forbipasserende om at sætte et mærke i stokken på det sted, hvor de mente, at den blev delt på den mest harmoniske måde. Efter tilblivelsen af tilpas mange mærker på stokken skulle det vise sig, at de samlede sig om ét punkt – nemlig det, der senere blev kendt som det gyldne snit... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind