Essay om unge og brugen af de sociale medier

  • HHX 1. år
  • Dansk A
  • 10
  • 3
  • 1585
  • PDF

Essay om unge og brugen af de sociale medier

Her finder du et essay om unge og brugen af de sociale medier skrevet ud fra artiklen "Emilies mobil får sjældent ro" af Rasmus Thirup Beck fra december 2014 i Politiken.

Lærers kommentar

Godt og velskrevet essay – du har en god, personlig skrivestil – og jeg måtte tage mig selv i at grine flere gange af dine gode eksempler.
Pas på med de grundled, der forsvinder for dig, fordi du ikke vil skrive 'vi' eller lignende for mange gange. På dansk skal vi have grundleddet med – når vi ikke lige er på de sociale medier☺
Og husk at sætte spørgsmålstegn, når du bruger retoriske spørgsmål.
Karakter: 10

Uddrag

Jeg opdaterer endnu engang min Facebook startside, i håb om, at noget spændende popper op. Men da det ikke er meget mere end 2 minutter siden min sidste opdatering, er der ikke meget nyt at komme efter. Dog popper der en artikel frem af Rasmus Thirup Beck med titlen ‘Emilies mobil får sjældent ro', der koncentrerer sig om piger med stresssymptomer forårsaget af mobiltelefoner. Titlen kunne have passet på mig selv og nok de fleste andre unge mennesker. Vi lever i en verden, hvor man ville være fortabt uden en mobiltelefon. Den er blevet en del af vores hverdag og opfylder det behov, der nu er opstået for at kunne være tilgængelig hele tiden og udnytte andres tilgængelighed. Ved hjælp af notifikationer fra diverse sociale medier, sørger den for, at vi ikke går glip af noget. For tænk sig, hvis det gik forbi ens næse, at nogle havde tømmermænd, været i fitness eller fået 12 til en eksamen.

En notifikation fra Instagram lyser min skærm op, og jeg er nu oppe på de 57 likes og er godt tilfreds. Selvom jeg prøver, kan jeg ikke lade være med at holde øje med min Instagram, efter at have lagt et billede op. Ikke mange vil kendes ved, at de er en del af de såkaldte ‘likehunters', men inderst inde, går vi jo alle bare en lille smule op i, om folk kan lide det, man deler offentligt. Man analyserer som gale på sine opslag for at finde ud af, hvad folk kan lide, og hvordan man kan øge sin popularitet. Jagten på det perfekte ‘instabillede' er som en lang og ørkesløs krig. Efter en tur på sushirestaurant er de første halvtreds billeder i kameraalbummet udfyldt af næsten ens billeder, kun adskilt af den lille forskel i kameravinklen. Unge piger bruger oceaner af tid på udvælgelsen og... Køb adgang for at læse mere

Essay om unge og brugen af de sociale medier

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.