Essay om unge og brugen af de sociale medier

Uddrag

Jeg opdaterer endnu engang min Facebook startside, i håb om, at noget spændende popper op. Men da det ikke er meget mere end 2 minutter siden min sidste opdatering, er der ikke meget nyt at komme efter. Dog popper der en artikel frem af Rasmus Thirup Beck med titlen ‘Emilies mobil får sjældent ro', der koncentrerer sig om piger med stresssymptomer forårsaget af mobiltelefoner. Titlen kunne have passet på mig selv og nok de fleste andre unge mennesker. Vi lever i en verden, hvor man ville være fortabt uden en mobiltelefon. Den er blevet en del af vores hverdag og opfylder det behov, der nu er opstået for at kunne være tilgængelig hele tiden og udnytte andres tilgængelighed. Ved hjælp af notifikationer fra diverse sociale medier, sørger den for, at vi ikke går glip af noget. For tænk sig, hvis det gik forbi ens næse, at nogle havde tømmermænd, været i fitness eller fået 12 til en eksamen.

En notifikation fra Instagram lyser min skærm op, og jeg er nu oppe på de 57 likes og er godt tilfreds. Selvom jeg prøver, kan jeg ikke lade være med at holde øje med min Instagram, efter at have lagt et billede op. Ikke mange vil kendes ved, at de er en del af de såkaldte ‘likehunters', men inderst inde, går vi jo alle bare en lille smule op i, om folk kan lide det, man deler offentligt. Man analyserer som gale på sine opslag for at finde ud af, hvad folk kan lide, og hvordan man kan øge sin popularitet. Jagten på det perfekte ‘instabillede' er som en lang og ørkesløs krig. Efter en tur på sushirestaurant er de første halvtreds billeder i kameraalbummet udfyldt af næsten ens billeder, kun adskilt af den lille forskel i kameravinklen. Unge piger bruger oceaner af tid på udvælgelsen og... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind