Videnskabens revolutioner

Indledning
Kuhns bog Videnskabens revolutioner har bidraget til et skift i videnskabshistorien. Et skift fra en logisk/linguistisk opfattelse af videnskab til en sociologisk, praksisorienteret opfattelse. Som objekt for videnskabsfilosofien sætter Kuhn det videnskabelige samfund og dets aktiviteter i centrum, hvor det tidligere drejede sig om videnskabelig teorier i form af hypotetisk/deduktive systemer. Her henviser jeg til såvel induktivister som til falcifikationister, til den logiske positivisme som til Poppers kritiske rationalisme.
Traditionelt har Kuhns synspunkter været opfattet som værende i modstrid med det positivistiske billede af videnskab og er det også, når positivismen afgrænses til at betegne "the recieved view". Men Kuhns teori kan også ses som en naturlig fortsættelse af positivismen - som den havde udviklet sig til omkring 1960. Det er imidlertid ikke anliggendet i denne fremstilling at påvise dette, men det skal nævnes, at da Kuhns bog Videnskabens Revolutioner udkom i 1962 kunne positivismen på ingen måde anskues som en naiv empirisme, der opretholdt et problematisk skel mellem et neutralt observationsslag og teorilag eller en naiv fundamentalisme uden øje for, hvorledes a priori forudsætninger udviklede sig. Jeg gør opmærksom på dette, fordi jeg i følgende fremstilling ikke sondrer mellem den mere modne udgave af den logiske positivisme og den logiske positivisme, som den forelå i begyndelsen.

Studienets kommentar

Opgave fra år 2000 på ukendt uddannelse.