SRP om Aktør og Struktur i Samfundsfag A og Dansk A
- STX 3.g
- SRP (Samfundsfag A, Dansk A)
- 12
- 25
- 9335
SRP om Aktør og Struktur i Samfundsfag A og Dansk A
SRP om Aktør vs. Struktur, som er udarbejdet i fagene Dansk A og Samfundsfag A - I opgaven diskuteres det hvem det er der har kontrollen; strukturen, eller aktøren?
I den forbindelse gøres der rede for de to begreber, og efterfølgende undersøges forholdet mellem de to i en række tekster, og slutteligt diskuteres det hvad forholdet mellem Struktur og Aktør betyder for individer i det senmoderne samfund.
SRP'et er skrevet i 2009.
Studienets kommentar
Fagkombinationen er ikke oplyst fra elevens side.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
s. 2 – abstract, indledning
s. 3 – definition af Struktur/Aktør begreberne, Anthony Giddens
s. 4 – Anthony Giddens
s. 5 – Anthony Giddens
s. 6 – Anthony Giddens
s. 7 – Anthony Giddens, Pierre Bourdieu
s. 8 – Pierre Bourdieu
s. 9 – Pierre Bourdieu
s. 10 – 50'erne, Agerhønen
s. 11 – Agerhønen
s. 12 – Agerhønen
s. 13 – Agerhønen
s. 14 – Agerhønen, bipersonerne
s. 15 – bipersonerne
s. 16 – bipersonerne
s. 17 – det ukendte træ
s. 18 – det ukendte træ
s. 19 – det ukendte træ, aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 20 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 21 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 22 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 23 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ, samlet konklusion
s. 24 – samlet konklusion, litteraturliste
Uddrag
Indledning.
Denne opgave handler om Struktur/Aktør. Er det strukturen der bestemmer over aktøren eller omvendt? Hvad skyldes vores ulykke eller lykke? Er det os selv eller er det strukturen? Dette er nogle af de spørgsmål denne opgave beskæftiger sig med.
Jeg starter med, at redegøre for begreberne Struktur/Aktør, derefter kommer et afsnit med de to samfundsteoretikkere Anthony Giddens og Pierre Bourdieu. Efterfølgende undersøger jeg forholdet mellem Struktur/Aktør i danske tekster fra 50'erne (agerhønen, bipersonerne, det ukendte træ), og til sidst diskuterer jeg hvilken betydning forholdet mellem Struktur/Aktør har for det moderne individ.
Aktør/struktur begreberne.
Man kan redegøre for begreberne aktør og struktur på tusinde måder, for alle samfundsteoretikere har deres egen måde at beskrive tingene på. Men det der vil være smartest at gøre i forhold til denne opgave er, at redegøre for begreberne, med en generel klassisk synsvinkel. Så vil det blive nemmere at skelne mellem disse traditionelle holdninger og eksempelvis den mere utraditionelle holdning som Giddens kommer med.
Egentlig kan man kort sige, at struktur og aktør med det klassiske syn på konflikten, er det nøjagtigt samme som samfund og individ. Den store konflikt her er, om det er samfundet der sætter grænser for individet og dermed skaber det, eller om det er individet der hele tiden ændrer samfundet og dermed skaber dét.
Radcliffe-Brown der var strukturalist (funktionalist) mente eksempelvis, at individer opfører sig nogenlunde regelmæssigt og uden de store afvigelser fordi de følger visse normer, man ikke bryder. Disse normer er dannet af forskellige positioner og roller i samfundet. Derfor ser Radcliffe-Brown strukturen som et netværk af sociale positioner. Individet er underordnet, men individets rolle (som eksempelvis politiker), er det vigtige. Radcliffe-Brown så ikke på individet som individ når det udførte sit ”arbejde”, da var det bare en del af strukturen. Og det var i hans øjne, strukturen der derfor styrede individet med de normer strukturen dannede. Dette er et eksempel på en klassisk samfundsteoretiker der gik ind for, at strukturen skaber aktøren og ikke omvendt, eller at samfundet styrer individet.
Anthony Giddens og aktør/struktur.
Kort om Giddens (født 18. januar 1938): Giddens er en verdenskendt sociolog fra England. Han er kendt for, at være kritisk overfor den klassiske sociologi og det moderne samfund. Han er også kendt for at konstruere sine egne begreber og bidrag til forskellige teorier. Et eksempel er strukturationsteorien, som jeg her vil beskæftige mig med.
I de traditionelle sociologiske teorier er der som sagt to måder at opfatte struktur/aktør forholdet på. Den første (handlingssociologi) går ud på, at det er summen af individers handlinger der udgør samfundsstrukturen. Altså at det er aktøren der ”bestemmer” over strukturen, da det er individernes... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
