SRP om Navigation i Fysik A og Historie A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Fysik A)
  • 7
  • 25
  • 5413
  • PDF

SRP om Navigation i Fysik A og Historie A

SRP om Navigation, skrevet i Fysik A og Historie A, som bl.a. undersøger hvordan moderne GPS systemer fungerer, hvordan vikingerne fandt frem til Nordamerika, og hvordan portugiserne fandt søvejen til Indien. Herudover undersøger jeg John Harrisons kronometer og dets betydning for sørejser og navigation.

Lærers kommentar

Der skulle have været mere fysik

Studienets kommentar

Bemærk: Da dette SRP er skrevet, da SRP stadig var en ny opgavetype, er der ikke analyseret kilder i historie. Det forventer man i SRP'er idag. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Engelsk resume 2
Opgaveformulering 2
Problemformulering 2
Indledning 3
Global Positioning System 3
Atomure 5
Forsøg med GPS 5
Opdagelser 9
Vikingernes opdagelse af Nordamerika 9
Vikingernes metoder på havet 11
Portugisernes opdagelse af søvejen til Indien 12
Portugisernes metoder på havet 14
Kronometeret og dets betydning 15
Konklusion 17
Bilag 1. 21
Bilag 2 22
Bilag 4 24
Bilag 5 25

Uddrag

Indledning:
Første gang mennesker sejlede væk fra det velkendte, havde man også et ønske om at vende tilbage igen. Derfor var det nødvendigt at have en form for navigation, så man kunne komme tilbage til det sted, hvor man startede fra.

Navigationen har været under udvikling og er blevet bedre gennem tiden.

For at gøre opgaven så overskuelig og letlæselig som muligt, har jeg delt den op i afsnit, som hver omhandler enten en del af opgaveformuleringen eller et underpunkt, som vil hjælpe mig frem mod den endelige konklusion.

Global Positioning System
Global Positioning System (herefter GPS) er på nuværende tidspunkt det mest anvendte system inden for navigation. GPS navigerer overalt på jordens overflade og i atmosfæren.
GPS var i starten kun beregnet til det amerikanske militær under navnet NAVSTAR , men det blev sidenhen også benyttet af civile personer.
Amerikanerne står stadig for systemet i dag, og kan i krigssituationer gøre det mindre præcis for andre nationer, imens amerikanerne fortsat har den fulde effekt af GPS'en. Russerne har også et lignende system, som de kalder GLONASS .
EU har besluttet, at Europa skal have sit eget navigationssystem, der er under opbygning, og kommer til at hedde Galileo. Det vil være færdigt i løbet af år 2011.

GPS'sen virker på den måde, at der bliver sendt elektromagnetiske kodede signaler fra et par satellitter. Derefter modtager GPS'en dette signal, som den derudfra kan beregne en position. Man kan beregne dette ved en følgende formel:
s=c*t
s: er afstanden
c: hastighed af signalet - svarer til lysets hastighed (3,0*108m/s)
t: er tiden for, hvor lang tid det tager at modtage signalet.

Satellitbaner
GPS'en kan til enhver tid finde satellittens position. Dermed kan man ud fra koordinaternes punkt, hvor modtageren befinder sig, bestemme dette ved Rumlig indbinding. Dette princip svarer til, at man tager tre snore og en genstand, sætter snorene fast til loftet og binder dem stramt til genstanden. Hermed vil genstanden
hænge et sted, der svarer til et punkt og de tre snore til tre satellitter. Hvis man vil bestemme højde i forskel til havoverflade skal man dog bruge 4 satellitter.
I alt er der 28 satellitter (2002). 24 af dem er aktive, imens de sidste 4 er i reserve, hvis man skulle få brug for dem. Disse satellitter svæver i 4 forskellige kredsløb med 6 i hver, imens reserverne er placeret i andre baner om jorden i ca. 20.000 km's højde. Omløbstiden for satellitterne er 12 timer (omregnet i stjernetid ), dvs. om at komme rundt om jorden... Køb adgang for at læse mere

SRP om Navigation i Fysik A og Historie A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.