Danskopgave om Livlægens Besøg

  • STX 1.g
  • Dansk A
  • Ingen givet
  • 13
  • 4238
  • PDF

Romananalyse: Danskopgave om Livlægens Besøg

Danskopgave med analyse og fortolkning af den historiske roman ”Livlægens besøg” ( Livläkarens besök) af Per Olov Enquist.

Uddrag

Indledning

I år 1999 udkom en ny historisk roman med titlen ” Livlægens besøg” . Bogen var skrevet af den svenske forfatter Per Olov Enquist, som i forvejen havde en lang række af romaner, filmmanuskripter og skuespil bag sig. Året efter udkom bogen i Nanna Thirup´s danske oversættelse, og den blev meget vel modtaget af så vel forfattere som anmeldere. Et kort udsnit af et par anmeldelser taler vist deres tydelige sprog.

” Svenske Per Olov Enquist har skrevet den største Danmarksroman siden ” Kongens Fald”(1)

”Per Olov Enquist har med Livlægens besøg skrevet en fuldkommen besættende roman, der med kunstnerisk overlegenhed tolker det kendte drama omkring Struensee” ( 2)

” Det er en imponerende, næsten bistert gennemført fortælling, den svenske forfatter har skrevet om et vildt kapitel i Danmarkshistorien”(3)

Som det ses af anmeldelserne, blev romanen en succes, og enhver som læser den må konstatere, at ingen af anmelderne var for rundhåndede med deres rosende ord.

Når man er kommet sig over fascinationen over Enquists dygtige værk, er det svært at lade være med at skelne de historisk dokumenterede begivenheder fra Enquists fiktion. Man tænker ” Hvilke passager er mon virkelighed, og hvilke må være opdigtede?”

Det historiske stof er velkendt, men det virker, som om Enquist har gjort sig fri af historiens snærende bånd og har tilføjet personer og situationer en ekstra dimension.

Men hvorfor gør forfatteren det, hvordan bruger han historien og dens personer til at skabe en læseværdig roman, og hvor meget gør Enquist egentlig ud af at holde sig til sandheden?

Det er disse spørgsmål jeg gerne vil undersøge ved at se på udvalgte personer og situationer, og prøve at finde ud af, hvor meget af romanen der er hhv. historie og fiktion.

1. AFSNIT: Grundanalyse af ”Livlægens besøg”

Handlingen i ”Livlægens besøg ” tager sit udgangspunkt i een af de mest dramatiske episoder i danmarkshistorien som strækker sig fra 1768 – 1772, hvor den tyske læge Johan Friedrich Struensee var ansat ved hoffet i Danmark som den sindssyge kong Christian den syvendes livlæge.
I yderste korthed er handlingen følgende: Den sindssyge Christian den syvende bliver konge i 1766, og samme år tvinges han ind i et ægteskab med den engelske prinsesse Caroline Mathilde. Men begge er meget unge, han sytten og hun femten, og det er et meget sørgeligt ægteskab.
Under kongens store Europarejse i 1769, antages en ny livlæge: den tyske Johan Friedrich Struensee. Den sindssyge konge får et nært forhold til denne, og overdrager ham lidt efter lidt sin enevældige magt. Samtidig bliver Struensee forelsket i den unge dronning Caroline Mathilde, og de får sammen datteren Louise Augusta i 1771... Køb adgang for at læse mere

Danskopgave om Livlægens Besøg

[22]
Bedømmelser
  • 09-01-2011
    Givet af HFe-elev på 1. år
    Jeg synes det er en meget flot opgave, sammenhængende sprog, præcis besvarelse uden at den bliver for konkret og kedelig.
  • 06-02-2005
    Fyldigt indhold, og god formulering... God inspiration
  • 19-02-2015
    GOOOOOOOOOOOOOOOODDDDDDD
  • 20-03-2012
    Givet af 2.g'er på STX
    Skide god. Hjalp faktisk en del