Ligestilling i Danmark - Opgave om Kvindens Rolle

Dette er en opgave i historie om ligestilling i Danmark, hvor vi undersøger kvindens rolle i samfundet i 1900-tallet.

Indledning:
Denne opgave omhandler kvindebevægelsen i Danmark i det 20. århundrede. Der vil gøres rede for kvindens stilling i samfundet, derefter beskrives problemstillingen i 1945-1960 og siden en vurdering af kvindebevægelsens kamp og kvindens stilling i 2035. Opgaven sluttes af med en kildekritik. Opgaven tager udgangspunkt i bøger, avis- og kronik artikler, et interview med en fra Kvinfo.

Lærers kommentar

Flot opgave. Emnet er svært. Noteapparatet er fint, samt litteratur og interview. Forbedringer: Fokuspunkt - at der igennem hele opgaven er en rød tråd. Eks: ligestillingsproblematikken eller kønsrolleproblematikken.

Elevens kommentar

Få den røde tråd til at fungere bedre. Hvad er problematikken? Samt arbejde på indledningen, den er lidt kort.

Indhold

Indledning
Indhold
- Den første Den første feministiske bølge
- Den anden feministiske bølge
- Kvinderne i mellem de to feministiske bølger
- Vurdering af kvindebevægelsens kamp for ligeret
- Kvindens stilling i samfundet i 2035
- Danmark i forhold til de nordiske lande
Kildekritik
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag

2.1 Den første feministiske bølge:

Den første feministiske bølge er startet i 1871. I Danmark tager kvinderne alvorlig fat, da de i foråret 1908 vinder den kommunale valgret og året efter, marts 1909, kan deltage i et kommunalt valg for første gang. Da grundloven bliver ændret for 2. gang, den 15. juni 1915, bliver kvinderne en del af grundloven. (Billede 1)
Det er dagen hvor Kong Christian X1 underskriver grundloven, som giver de danske kvinder valgret og er dermed med til at modernisere de politiske rammer. Det er også på dette tidspunkt at kvinderne slår igennem på arbejdsmarkedet, da der var mangel på arbejdskraft. Kvinderne der normalt har været hjemmegående, kan nu få almindelige jobs, som f.eks. arbejde på fabrikker der laver våben. Siden begynder det at gå fremad for kvinderne.

Da krigen er ovre, er der plads til at gøre op med de mange traditionelle normer og værdier der har været før 1. verdenskrig. Dette kan tydeligt ses ved kvindernes tøjstil, som er begyndt at få synlige ben, gå med pagehår og danse til jazzmusik. Forholdet mellem kvinden og manden bliver også mere afslappet og erotikken slippes løs. Kvinderne bliver tydeligere i politikken. Tidligere havde det været de feministiske mænd som havde ført kvindesaglige synspunkter frem, men nu har de kvindelige rigsdagsmedlemmer overtaget. En af de mest
fremtrædende er Elna Munch2, som benytter finanslovsdebatten i 1918 til at efterlyse love, der sikrer ligestilling på de områder, hvor der stadig er forskelsbehandling. I 1919 bliver der fastsat en lov, der sørger for, at offentligt ansatte kvinder og mænd, skal have samme grundløn for samme arbejde. To år senere, 1921, kom ligestillingsloven, som giver mænd og kvinder lige adgang til tjenestestillinger og erhverv. Omkring... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind