Kildenær analyse af Marshallhjælpen og den kolde krig i Danmark

Uddrag

Indledning
Danmark havde indtil 1945 med Tysklands betingelsesløse kapitulation været underlag en dominerende nabo både økonomisk og militært. Denne trussel skiftede i efterkrigsperioden til at udgøre naboen mod Øst, sovjetunionen. Der opstod i perioden 1945 – 49 for Danmarks vedkommende et sikkerhedsmæssigt vakuum hvor Danmark frit kunne vælge om det ville etablere en skandinavisk forsvarsalliance eller blive knyttet til den vestligt orientere alliance (NATO).
Danmark kunne som et sidste alternativt have valgt at stå alene (neutral) men det havde kompliceret forholdet til USA da den militære suverænitet over Grønland i realiteten blev overdraget af ambassadøren i USA ved besættelsen af Danmark i 1940. Danmark havde evt. måtte afstå Grønland hvis man havde afvist at indgå i en alliance som ikke havde en vestligt tilknytning.
Marshallhjælpen skal i denne sammenhæng ses som det økonomiske og mentale fundament som lage grundstenen til en europæisk alliance med vestlig tilknytning som reelt startede med det europæiske initiativ Vest unionen som på grund af Fransk modstand ikke blev til noget men som herefter udviklede sig til reelle drøftelser som til sidst realiserede etableringen af Atlantpagten herefter benævnt NATO.
Den psykologiske frygt som var en realitet under den kolde krig sammenkædet med de reelle økonomiske og ressourcemæssige problemer som Danmark blev konfronteret med efter at der kom vækst i europæisk økonomi og den danske eksport blev genetableret gjorde at man uden tøven fra regeringen i Danmark tog imod den udstrakte hånd som Marshallhjælpen i realiteten var, og man bider jo ikke den hånd som fodre en så det krævede en reel trussel og konkret indblanding fra amerikansk side før Danmark sagde stop.
Det er med dette udgangspunkt at de danske forhåbninger og drømme om et skandinavisk forsvarssamarbejde er så væsentligt et kardinalpunkt for at forstå hvor meget Marshallhjælpen betød for de overvejelser som uanset regeringens partifarve/konstellation som førte til Danmarks beslutning om at blive medlem i NATO mere af nød end af lyst.
Marshallhjælpen var ikke kun finansiering af det nødvendige input til kapital og produktions apparatet. Det var i lige så høj en effektiv måde at etablere et allianceforhold mellem de Europæiske lande indbyrdes og i forhold til ÚSA. Derved undgik man en økonomisk og social krise og dette var i høj grad et bolværk mod kommunismen(Truman doktrinen).
Trods sit medlemskab at NATO viste de udenrigspolitiske problemer med USA omkrig Danmarks handel med østblokken at man fra dansk side fastholdt et venskabeligt bilateralt samarbejde med de enkelte Østland trods amerikansk indblanding og trussel om økonomiske sanktioner. Danmark havde også reelt brug for de råvare som de kunne få fra østblokken og det uden at have valutamæssige problemer da man ikke behøvede at afregne i dollar. Det drejede sig om kul fra polen og korn fra sovjetunionen1.

Alle de beskrevne emner bliver uddybet i denne fremstilling og danner også en forståelsesmæssig ramme for den påvirkning Danmark var udsat for både direkte og indirekte fra den amerikanske administration (regeringen).
Alle direkte citater i opgaven er skrevet med kursiv. ERP (European Recovery Program) er en generel og international forkortelse for marshallplanen og bruges også i flere artikler og bøger som synonym med marshallhjælpen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind