SRP om Marshallplanen og taler af Harry S. Truman og George Marshall

Uddrag

Indledning
Denne opgave behandler emnet “Marshall-planen”, der er en hjælpepakke bestående af varer og økonomiske midler, som alle Europas lande og USSR blev tilbudt af USA i 1947. Marshallplanen går også under navnet “The European Recovery Program", og var oprindeligt tænkt som et initiativ, der skulle sikre den europæiske genopbygning efter 2. Verdenskrig, men den fik afgørende betydning på eftertidens globale magtpolitik og alliancer, hvilket gør emnet relevant for videre analyse.
Jævnfør opgaveformuleringen analyseres Trumans tale til Kongressen 12. marts 1947 og George C. Marshalls tale på Harvard University d. 5. Juni 1947. For at gøre det muligt at lave præcise henvisninger til disse, henvises der til talerne, som forefindes i opgavens bilag, hvor de er påført egne linjetal. Endvidere analyseres oplysningsfilmene ”The Shoemaker and the Hatter” og ”The Marshall Plan At Work In Great Britain”. Førstnævnte film er skønnet at være repræsentativ for den samlede oplysningskampagne, hvorfor der på baggrund af denne film udledes konklusioner om den samlede oplysningskampagnes effekt og konsekvenser. Optimalt set burde der have været analyseret et bredere felt af empiri, men dette er fravalgt opgavens begrænsede omfang taget i betragtning. Endvidere fokuseres der i analysen overvejende på talerne, da det vurderes, at disse i højere grad bidrager til besvarelsen af det overordnede spørgsmål, da det centrale for opgavens genstandsfelt er de faktiske tiltag og konsekvenser og kun i mindre grad befolkningernes opfattelse heraf.
Endeligt diskuteres Marshallplanens politiske såvel som økonomiske konsekvenser med perspektiver til EU og i hvilken udstrækning Marshallhjælpen forbedrede eller forværrede den sikkerhedspolitiske situation.

2. Verdenskrigs afslutning og den kolde krigs start
Den 4. maj 1945 kl. 20.36 kunne Johannes G. Sørensen fra London afbryde radioudsendelsen med meddelelsen: ”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”. 4 dage senere overgav det nazistiske Tyskland sig endeligt, og den europæiske del af 2. Verdenskrig var slut. Krigens to sider var ikke klart defineret af hverken geografi, økonomi, religion eller politisk ideologi, selvom en markant samlende faktor hos de allierede var en modstand mod tysk-italiensk fascisme. Der var snarere tale om to fornuftsægteskabelige alliancer med de sejrende allierede: Storbritannien, USA, USSR og Frankrig over for de tabende aksemagter: Tyskland, Italien og Japan. I krigens sidste 2 år holdt ”De Tre Store”, Storbritanniens premierminister Winston Churchill, USA's 32. Præsident Franklin D. Roosevelt og USSR's diktator Josef Stalin, en række konferencer, hvor de diskuterede fredsdannelsen efter krigens ende. De tre stater var som nævnt ikke forenet af hverken ideologi eller økonomi, men var tværtimod dybt uenige på disse to og en række andre punkter. Efter det stod klart, at krigen gik de allieredes vej, indledtes derfor en diplomatisk strid om at tilkæmpe sig mest mulig indflydelse på efterkrigstidens Europa.

... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind