[0]

En rose

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “En rose”. Novellen er skrevet af Amalie Skram i 1899 og udgivet i udgivet i novellesamlingen Sommer.

Novellen handler om et ulykkeligt ægteskab. Manden er overbevist om, at han er dødeligt syg. Han skal indlægges på et sygehjem, men hverken hans kone eller datter har særlig sympati med ham. Manden er skuffet over livet og ægteskabet. Han dør alene på hospitalet, mens han ser et drømmesyn om en rose. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

”En rose” skildrer et borgerligt ægteskab i forfald. Novellen vender på en overraskende måde kønsperspektivet på hovedet. Vi er vante til at læse fortællinger fra det moderne gennembrud, som viser, hvordan de traditionelle kønsroller i tidens patriarkalske samfund fører til kvindernes sammenbrud og død. 

Amalie Skram har selv skrevet en masse af den slags fortællinger, f.eks. hendes mest kendte roman Constance Ring fra 1885. Men i ”En rose” bliver historien fortalt fra den vaklende patriarks synsvinkel. Det viser, at de forventninger, som datidens samfundet knyttede til ægteskabet og kønsrollerne, var skadelige for alle involverede. Mandens ord indrammer fint novellens budskab om samfundets normer:

Ak, hvis verden ikke var så fuld af sagn! 

De ”sagn” som manden forbander, er tidens normer og idealer for kærlighed og ægteskab. På den måde er novellen også en kritik af miljøets normer og idealer, som giver folk nogle forventninger, som kun kan føre til skuffelse og fortvivlelse.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En rose

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.