Sprog

Sproget er overraskende og uforudsigeligt

Sproget i "Vortex" er med til at understøtte den følelse af hektisk og kaotisk bevægelse, som titlen i sig selv betyder. Det er især overraskende og uforudsigelige billeder, som giver digtet energi. Men også brugen af nye ordsammensætninger (neologismer) skaber overraskelse og uforudsigelighed. 

Et godt eksempel er ordet "Regnbuesæd”. Det er ord, som får læseren til at standse op. Det kan være svært at finde ud af, hvad ordet umiddelbart betyder. Men et godt bud kan være, at det beskriver bykulturens mangfoldige evne til at skabe det moderne menneske. Der står nemlig:

Fra radiomasten sendes bølger af regnbuesæd
til alle verdens kvindelige storbyer.

Så kulturen i form af radiosignalerne befrugter i overført betydning byerne, som er kvindelige, og skaber nyt liv. Radiosignalerne gør, at byerne hænger sammen og kan påvirke hinanden.

I digtet er næsebor heller ikke bare et sanseorgan, der kan lugte bilos, men næsebor er bilos. Forskydningen fra sans til det sansede giver fornemmelsen af, at andre uforudsigelig ting kan ske i sproget. Vi kan også udtrykke det på den måde, at sproget efterligner alt det overraskende og uforudsigelige, som findes i en storby.

Allitterationer og assonans skaber klang og sammenhæng i digtet

Selvom "Vortex" har en fri form uden traditionelle rim, så gør det stor b...