På de næste sider får du hjælp til at analysere “Vinger”. Digtet er skrevet af Karen Blixen omkring 1915.
Vil du have mere hjælp til dit arbejde med digtet, kan du bruge vores vejledning til digtanalyse:
Digtet anvender mange bogstavrim
Digtet er præget af mange bogstavrim i form af både allitterationer og assonans. Det er tydeligst i strofe 3, hvor jeget vender blikket bort fra det jordiske liv og i stedet hylder himlen:
Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed,
en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende,
Allitterationerne her viser himlens uendelighed og storhed i kontrast til jorden. Himlen kommer til at repræsentere uendelig frihed og mangfoldige muligheder for jeget.
Andre steder i digtet bliver allitterationer kombineret med assonans, som er når en bestemt vokal går igen i flere ord efter hinanden.
ingen andre af Verdens skønne
Sange skønt for dens Øre klinger
Her giver kombinationen af allitterationer på "s" og assonans på "ø" næsten en syngende effekt, så man kan høre de ’skønne sange’ for sig.
Et andet eksempel på kombinationen af allitterationer og assonans er brugen af ”s” og ”vi” i 3. strofe:
høit vil jeg stige uden at svimle,
se Jorden forsvinde, lege med Vindene
Selvom ”svimle”, ”forsvinde” og ”Vindene” ikke rimer, kommer det næsten til at lyde sådan. Det skaber en opadhvirvlende effekt, der giver oplevelsen af en fugl, der flyver.