Argumentation og appelformer

Her kan du få hjælp til at karakterisere argumentationen i artiklen ”Vil du også dømme min far?”. Vi ser på brugen af appelformerne logos, etos og patos, og hvordan de virker overbevisende på modtagerne.

Logos – at overbevise ved at tale til fornuften

Thomas Riis overbeviser i høj grad sine modtagere ved at tale til deres fornuft. Han taler dermed til modtagernes evne til at indse, at han har ret. Når modtagerne overbevises på den måde, kaldes det appel til logos.

Årsagsargument overbeviser om, at vi glemmer konteksten

Thomas Riis taler til modtagernes fornuft ved at skrive, så der er tydelige sammenhænge mellem årsag og virkning. Dermed bliver det nemt for modtagerne at indse, at han har ret.

Eksempelvis bruger han et årsagsargument til at overbevise  om, at vi ikke tænker over konteksten, når vi fordømmer. Han skriver om, at vi glemmer konteksten, når vi gør historierne mere konkrete og simple, end de er i virkeligheden.

 […] vi simplificerer for at kunne forstå og konkretiserer for at kunne tage afstand. Når vi gør dette, mister vi blikket for, hvorledes værdier aldrig kan bedømmes ude af kontekst.

I citatet er årsagssammenhængen: Vi glemmer konteksten (virkning), fordi vi konkretiserer (årsag). Modtagerne overbevises, fordi de indser, at ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind