I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Vierge moderne” af Edith Södergran. Digtet er udgivet i digtsamlingen Dikter i 1916.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Digtets titel forbereder os på, at det vil handle om en moderne jomfru, altså en ung kvinde, men i første vers afviser jeget at være en kvinde. Jeget hævder dog heller ikke at være en mand, men påstår derimod at være ”ett neutrum”, altså intetkøn. Ved første øjekast virker det selvmodsigende og forvirrende. Paradokset kræver, at vi tænker os om og finder frem til sammenhængen, der får det til at give mening.
Det bliver lettere, når vi læser videre i digtet. Her bliver det nemlig tydeligt, at der er tale om en kvinde, men en kvinde, som ikke vil indordne sig under den trange kvinderolle, som samfundet krævede på dette tidspunkt.
Jeget er ikke en bly og tilbageholdende ung pige, men derimod udfarende og selvsikker, på grænsen til det arrogante:
jag är ett steg mot slumpen och fördärvet,
jag är ett språng i friheten och självet …
Jag är blodets viskning i mannens öra,
Jeget er bevidst om det begær, hun vækker. Hun iscenesætter sig selv som en forførerske, der kan lede mænd i fordærv, mens hun hævder sin frihed og selvstændighed. Samtidig iscenesætter hun også sig selv som en slags frelser, der viser vej til ”nya paradis”.
Hun er med andre ord en moderne, frigjort kvinde, som giver sig frådende hen til sin appetit på livet. Hun er en kvinde, men en kvinde, der tillader sig alt det forbudte, som hidtil har været forbeholdt for mænd. Derfor kan hun sige, at hun ikke er en kvinde i den normale forståelse af ordet.
