Fortælleteknik
“Veninder” bliver fortalt i første person. Fortælleren er Bet, som vågner op i et aflåst værelse sammen med veninden Messy. Læseren følger Bets indre synsvinkel på begivenhederne. Læseren oplever således tanker og begivenheder gennem Bet.
Fortællingen er overvejende scenisk fortalt, hvilket sammen med dens medsyn understøtter læserens oplevelse af at være tilstede i den. Som læser er vi altså til stede i det låste værelse, og vi er i tvivl om de begivenheder, som har ført kvinderne derhen. Det samme er de to kvinder, som vi så under kompositionen.
Teksten er altså opbygget ud fra en begivenhed, som ligger før dens handling. Det vil normalt betyde, at personerne i den kan have bagudsyn. Men fordi de ikke husker noget, er den reelt fortalt med medsyn.
Vi har altså at gøre med en fortæller, som ikke kan huske, hvad der skete aftenen før. Men efterhånden som fortællingen skrider frem, går det mere og mere op for os og hende selv, hvad hun har været udsat for.
Der er ret få beskrivende afsnit i teksten. Den er i stedet opbygget omkring kvindernes samtale, samt fortællerens tanker og sansninger. Vi kan altså sige, at den består af dialog og en form for indre monolog. Dette kan gøre os lidt klogere på, hvem de to kvinder er, og hvordan de udvikler sig gennem handlingen.
...
