[0]

Tornen dør, blomsten lever

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke kortfilmen “Tornen dør, blomsten lever”. Kortfilmen er instrueret af Mikkel Husted Mørup i 2021. Spilletiden er 12 minutter. 

Filmen handler om to brødre, der muligvis har slået deres far ihjel. De tager ud på en øde mark for at begrave ham. Her konfronterer storebroren Isak sin lillebror Abel med hans manglende forståelse for det problemer, som deres far kæmpede med, da de var børn. 

Vi giver dig et resumé af filmen og gennemgår de vigtigste dele af analysen. Du får også hjælp til fortolkning og perspektivering. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Kortfilmen indgik ved eksamen i skriftlig Dansk A på HF den 7. december 2023. Her skulle du skrive en analyserende artikel om svigt og tilgivelse. Vi giver dig hjælp til at komme godt i gang med din artikel.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Isak og Abels far – og deres mor, må vi formode – flygtede i sin tid til Danmark fra deres krigsplagede hjemland. Det fremgår ikke helt tydeligt, om Abel og Isak var født da, men det lyder mest, som om de blev født i Danmark. 

Deres far virker umiddelbart, som om han på nogle punkter var en resursestærk person. Vi ser ham spille klaver i sin hvide skjorte. Bag ham er en bogreol med en masse bøger og musik. Vi får det indtryk, at han nok er uddannet som klassisk pianist. 

På overfladen kan det altså virke, som om Isak og Abel er vokset op i et resursestærkt miljø med en højtuddannet far. Men livet som flygtning er næppe let, og faren er ovenikøbet plaget af traumer fra krigen. Hans psykiske problemer gør, at han bliver voldelig overfor sine børn. Abel taler i hvert fald om, at faren har slået Isak i ansigtet. 

Filmen skildrer altså en opvækst i et miljø, som er præget af nogle helt særlige problemer, som hænger sammen med farens flugt fra krigen. Krigens vold og traumer forplanter sig til børnene, fordi faren i sin afmagt har langet ud efter dem. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Tornen dør, blomsten lever

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.