Personer

Hun bliver kristen og begår selvmord

I begyndelsen af novellen var kvinden generet af lyden fra kirkeklokkerne. Hun skulle nemlig til at udøve en heksekunst. Den slags overtro bryder kirken sig selvsagt ikke om. Kvinden ændrer dog holdning til kristendommen i løbet af novellen. Hun bliver ramt af skyldfølelse, fordi hun tror, at hendes heksekunst virkede. Hun tror, hun har overført sin sygdom til en uskyldig ung kvinde. 

Hun begynder at skamme sig over sin heksekunst. Hun angrer sin gerning og søger trøst og frelse i kristendommen. Det bliver antydet her mod slutningen, hvor kvinden tegner kors i dyndet:

Iaften var hun nede ved Flodbredden; hun havde en Spaan i Haanden og gik og drog Kors paa Kors i det bløde Dynd; engang imellem rejste hun sig i Vejret og lyttede, og saa tegnede hun videre.

Da kirkeklokkerne begynder at ringe, falder hun på knæ, folder hænderne og beder til Gud. Det er altså helt tydeligt, at hun er konverteret til kristendommen fra den hedenske overtro. 

Kvindens nye tro betyder dog ikke, at hun har sluttet fred med sin gerning. Hun er stadig så plaget af skyldfølelse, at hun ikke længere kan holde livet ud. Efter sin bøn går hun ud og drukner sig i floden:

Hun gjorde Korset omhyggeligt færdigt, lagde Spaanen fra sig, knælede ned og bad. Saa gik hun ud i Floden til midt paa Livet, foldede sine Hænder, og puttede sig ned i det graasorte Vand. Og det tog hende, trak hende ned i Dybet, og sivede som altid tungt og trist afsted, forbi Landsbyen, forbi Markerne — bort.

Kvindens skyldfølelse er altså blevet for meget. Hun kan ikke leve med sig selv, selvom hun har vendt sig mod kristendommen og angret sine gerninger.