Podcast

Det er, som den har forsonet sig med sin skæbne og fundet ud af, hvad dens plads er i livet. Til sidst bekender den, at det var den rolle, jeg skulle spille. Det var ikke at være den fornemme tepotte på bordet, det var i stedet at give liv på en anden måde. For den også givende i form af at være tepotte og udvikle te inde i sig. Men den finder en anden funktion senere, som er mere værdifuld for den.

Porcelænsmaterialet som stellet er lavet af er ret symbolsk. Det er noget, der er hårdt, når man slår på det, og det ser flot ud, men det er samtidigt skrøbeligt. Som porcelæn kan det tit få skader og sådan noget. Så det hårde og solide er i virkeligheden skrøbeligt. Det lægger op til en symbolsk tolkning, hvor vi kan læse det, som om tepotten var en person, der netop i det ydre tog sig ud som fin og fornem, men som let gik i stykker. Sproget leder os ret klart i den retning, og sådan er det hele vejen igennem fortællingen, at vi bliver gjort opmærksomme på, at fortællingen har nogle meget symbolske lag. 

Det er også meget typisk for eventyrerne, at vi helt automatisk kommer til at tænke over, hvad tingene repræsenterer i vores verden. Nu har vi flere gange nævnt, at tepotten er skabende og givende, det ligger også op til at tænke over hvilke mennesker, der skaber liv i sig. Man kunne både tolke den symbolsk som en kvindefigur. Kvinder kan jo også skabe liv...