[0]

Taler til ungdommen

Her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om taler til ungdommen. Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF 10. august 2022. Den tager udgangspunkt i talerne ”Tale til ungdommen” af Caspar Eric fra 2020 og ”Tale til unge om håb i en coronatid” af Isabella Pilegaard Johansen fra 2021. 

Vi giver dig først nogle arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start på teksterne og din opgave. Vi ser også på, hvad du skal være opmærksom på i opgaveformuleringen

Derefter analyserer og fortolker vi teksterne hver for sig, hvor vi tager udgangspunkt i centrale analysepunkter. Først ser vi på Casper Erics tale og derefter på Isabella Pilegaard Johansens. Til sidst får du hjælp til at sammenligne og vurdere talerne.

Du kan også vælge at lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med tekster og opgave.

Med opgavehjælpen her får du altså hjælp til at besvare opgaven. Men du kan også bruge den, hvis du arbejder med talerne i anden sammenhæng.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af opgavehjælp.

Her her du et uddrag fra opgavehjælpen:

Talerne deler en overbevisning om, at coronapandemiens undtagelsessituation vil åbne folks øjne for nogle ting, som vi ikke var bevidste om tidligere. Caspar Eric udtrykker håb for, at ungdommen vil blive mere bevidste om alle de andre problemer, der er i verden.

Oplevelsen af at leve i en undtagelsestilstand vil forhåbentlig gøre os mere lydhøre for dem, der af andre årsager lever i en permanent undtagelsestilstand. Måske fordi, de er undertrykte på grund af deres seksualitet, religion eller etnicitet. Eric formulerer bl.a. håbet sådan her:

Jeg tror på, at noget smukt kan blomstre fra uroen i en tid, hvor et kys ikke længere bare er et kys.

Blomstermetaforikken understreger, at hans tro og håb er knyttet til ungdommen. Isabella Pilegaard Johansen er en repræsentant for den ungdom, som Erics forhåbninger knytter sig til. Hun mener også, at den mærkelige coronatid åbner vores øjne for et nyt perspektiv:

Pandemien har bragt død og ødelæggelse med sig. Men pandemien har også kastet lys på alle de ting, som mange af os har taget for givet alt for længe – fællesskabet.

Det lyder umiddelbart, som om hendes tale er svaret på Caspar Erics bønner. Men det viser sig, at Johansens nye perspektiv først og fremmest er rettet indad mod de unges eget behov for fællesskab med deres venner, ikke udad mod verdens andre problemer...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Taler til ungdommen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.