Personer og miljø

Fortælleren har et barndomsminde

Det er meget begrænset, hvad vi får at vide om fortælleren i ”Syltning”. Vi får at vide, at hun har et barndomsminde:

Gennem længere tid har jeg haft mindelser om noget, jeg nogle gange fik serveret til maden som barn. Det var gyldent og sødt og smagte af vanille. Det stod i en brun krukke i spisekammeret og blev serveret i glasskåle. Min mor bar sådan en skål til bordet i udstrakt arm.

Det er mindet fra hendes barndom, der gør, at hun køber et græskar på torvet. Hun ved ikke helt, hvad det var, hun fik serveret, men hun kunne i hvert fald godt lide det. Det virker umiddelbart til at være et godt minde, da det var noget sødt, hun fik serveret, og hun har lyst til at forsøge at lave det igen.

Der er imidlertid også en antydning af en konflikt fra barndommen, da moren bar skålen med den søde mad i udstrakt arm. Det antyder, ...