Stilladset

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Stilladset". Novellen er skrevet af Peter Seeberg og udkom i Eftersøgningen og andre noveller fra 1962. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten. Derefter får du hjælp til de centrale dele af analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at fortolke og perspektivere novellen.

Du kan også høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden med novellen.

Hvis du bruger analysehjælpen som kilde i en skriftlig opgave, er det en god idé at huske en henvisning. Du finder oplysningerne ved at trykke på det lille i øverst til højre.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Novellen kan læses som en allegori

Der er flere tegn i teksten på, at novellen kan læses som en allegori. Idéen om højhuse bygget af luft er for det første så bizar og absurd, at vi hurtigt kommer til at mistænke, at novellen må have en symbolsk betydning. Den giver i hvert fald ikke nogen mening, hvis vi forsøger at læse den konkret. 

De anonyme miljø- og personkarakteristikker er også med til at antyde, at novellen som helhed kan læses symbolsk, ikke konkret eller realistisk. Den handler ikke om nogen bestemte mennesker på et bestemt sted, men om noget mere alment. 

Nøglen til at forstå allegorien er, at lufthusene kun eksisterer, fordi folk tror på dem. Det er den erkendelse, der giver News idéen om at sælge forsikringer til lejerne:

»Nej,« sagde News, »jeg har kun én ting at gøre. Jeg vil tegne forsikringer for alle, som mister tiltroen. Hvad sker det så?«

»Den kan ingen miste,« sagde Graves.

»Når én pludseligt falder ned gennem etagerne og skriger, hvad så?« sagde News, »så falder de alle.«

Huset eksisterer, så længe folk tror på det. Hvis bare én lejer mister troen, falder vedkommende ned gennem etagerne. Når de andre ser det, vil de også miste troen. Og så vil hele huset ramle sammen. Vi kan tolke den idé som en allegori over den moderne verden og dens værdier. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Stilladset

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.