[0]

Stenbroer (uddrag)

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke et uddrag fra romanen Stenbroer. Romanen er skrevet af Tomas Lagermand Lundme i 2021

Uddraget er romanens begyndelse. Det giver os et indblik i jegfortællerens barske opvækst med en enlig mor, der er misbruger og selverklæret kunstner. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Uddraget var del af opgave 1 ved eksamen i skriftlig Dansk A på HHX den 16. maj 2023.  Vi giver dig hjælp til at skrive opgaven. Du kan dog også bruge analysehjælpen, hvis du arbejder med teksten i en anden sammenhæng.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Teksten er et uddrag fra romanen ”Stenbroer”. Romanens titel er en henvisning til det miljø, som fortællingen udspiller sig i. 

’Stenbro’ er et ord, der ofte bruges til at henvise til brokvarterene i København, altså Nørrebro, Vesterbro, Amagerbro og Østerbro. Mere generelt henviser ordet ’stenbro’ til storbyens miljø. Ordet har en hård klang, der får storbyen til at lyde som et miljø af asfalt og cement. 

Titlen slår på den måde temaet om det rå og hårde miljø an. Det bliver sat et helt konkret billede på, hvor barsk miljøet er gennem den døde dreng, som fortælleren finder på gårdens stenbro.

En gang jeg var nede med skraldespanden, lå ham fra fjerde som et stykke blodigt kød og ventede på båren i ambulancen. Hans vindjakke var helt farvet af alt for røde blomster. Jeg løb op, jeg sagde det til mor, hun gik hen til vinduet og så ned. Bagfra lignede hun en forskræmt fugl med brækkede vinger, armene hang som små ulykker og mundede ud i de alt for store mandehænder. Drengen blev kørt væk, jeg tegnede ham i min bog med et flammende mærkemotiv på ryggen. Jeg kaldte ham et navn, der lød af sommer. I dag kan jeg ikke huske det. Dengang hed alle drenge, der var ved at dø, det navn.

Fortælleren siger faktisk, at det ikke var usædvanligt at støde på døde drenge i miljøet. Rygmærkemotivet, som fortælleren tegner, fortæller, at drengen givetvis har tilhørt en kriminel bande. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Stenbroer (uddrag)

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.