[1]

Springer

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen  “Springer”. Teksten er skrevet af Sissel Bergfjord og udkom i novellesamlingen Midlertidig opvartning fra 2021. 

Novellen handler om Linda, som bliver konfronteret med døden. En selvmorder springer ud foran toget, da Linda er på vej hjem fra arbejde. Linda ignorerer det i toget, men overvældes senere af følelser, da hun finder et dødt egern i sin kolonihave. Der kobles også til bekymringer over Gustav, som sandsynligvis er hendes søn.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Teksten indgik i opgave 1 ved eksamen i skriftlig Dansk A på HF den 16. maj 2023. Opgaven gik ud på at skrive en analyserende artikel om menneskets forhold til døden. Analysehjælpen her kan give dig en rigtig god hjælp med din opgave, men du kan også bruge den, når du arbejder med novellen i en anden sammenhæng.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Linda, som er fortæller og hovedperson i "Springer" fortæller os ikke alt. Der er mange tomme pladser i teksten, som læseren selv må fylde ud. Det er eksempelvis umiddelbart ikke tydeligt, hvilken relation hun har til Gustav. Hun har sendt ham nogle penge og forestiller sig bekymret, at han kunne være selvmorderen. 

Som læser må vi derfor gætte os lidt frem. Det virker sandsynligt, at Gustav kunne være en voksen eller halvvoksen søn, som har nogle problemer i sit liv. Vi hører i hvert fald, at hun har overført 1000 kroner til ham. Det virker også til, at hun tit skriver til ham. Hun nævner i hvert fald, at aldrig svarer med det samme, når hun skriver. Så de skriver altså ofte sammen. 

Relationen til Olav, som hun får en SMS-besked fra i toget, er heller ikke fuldstændigt klar. Vi må formode, at Olav er en nabo i kolonihaveforeningen, han har i hvert fald en ekstranøgle til Lindas hus. Olav har taget hendes hund med til stranden, nu han alligevel skulle lufte sin egen. Det lader til, at Linda og Olav har et nært venskab, når han tilbyder at tage hendes hun med ud. Måske endda et slags kæresteforhold.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Springer

[1]
Bedømmelser
  • 13-11-2023