Analyse

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jegfortælleren er godt og grundigt træt af, at omgivelserne har så svært ved at acceptere, at det ikke er alle, der identificerer sig som enten drenge eller piger. Jeget er rasende over, at der er folk, der kan finde på at spørge til jegfortællerens køn. Jegfortælleren fantaserer i novellens indledning om at dræbe dem, der spørger med forgiftet sodavand:

To slags gift. To metoder med hver deres død og to forskellige måder at lukke røven på folk. En i Fantaflasken med noget sødt, de bare falder i søvn af, og bagefter sover de stille ind, og en anden gift i Colaflasken til dem, der ikke fortjener en smertefri død.

 Det lyder forstyrrende, men det er et åbent spørgsmål, om vi skal tage fantasierne alvorligt. Jegfortælleren flirter med tanker om død og ødelæggelse, men der er også tegn på, at jegets sind ikke er helt så dystert, som jeget gør det til. Jeget bemærker det selv, da klassekammeraten Tim peger på fortællerens skriblerier:

Tim peger på mine noter. Jeg har fyldt siden med dødningehoveder, en afbrændt tændstikfigur, der bliver hængt, Døden med leen og et skelet, der slikker et andet skelet mellem benene, det sidste passer på en måde ikke helt ind i temaet. 

Jeget vil gerne virke dyster og alvorlig, men den fjollede teenageliderlighed sniger sig ind og forstyrrer billedet. Morderisk eller ej, så er der dog ingen tvivl om, at jegfortælleren er frustreret og tæt på at nå sit bristepunkt.