Personer og miljø

Hovedpersonen 

Hovedpersonen er en ung mand på 23 år, som også er novellens førstepersonsfortæller. Han er en rund karakter, fordi vi får et omfattende indblik i hans tanker og følelser. Fortælleren har før haft svært ved at blive en del af en ny gruppe og har tidligere har følt sig udenfor i skoler, kollegier, frimurerloger og soldaterafdelinger. 

Vi får også indtryk af, at han ikke har så meget indhold i sit liv. Novellen giver os ingen oplysninger om hans familie, venner eller nære relationer. Han er altid på afstand af andre og har svært ved at forpligte sig: ”Det meste jeg oplever er sådanne brudstykker, som interesserer, så længe de står på.” Han har altså svært ved at fastholde en interesse for sin omverden. Med ordet ”brudstykker” antyder teksten også, at der ikke er meget sammenhængskraft i hans liv.   Der er noget ugideligt og næsten depressivt ved fortælleren som karakter:

Jeg tvinger mig til at gå ned, for i grunden har jeg stadigvæk mere lyst til at sove længe om morgenen og passe mine sløve vaner, men da jeg er treogtyve, er jeg vis på at det er for tidligt at dø.

Fortælleren savner altså en mening med livet. ”Det matematiske forhold til dét, der sker omkring én, hvor man regner resten ud ved at lægge et par indtryk sammen, er i længden en dræbende kompensation for at være personligt fanget.” Vi kan se, hvordan han forholder sig til sine sansninger som et matematikstykke. Han har en beregnende tilgang verden, men han er bevidst om, at det ikke gør ham lykkelig. Han drømmer om en mere intim...