Fortælleteknik

Novellen fortælles af en førstepersonsfortæller

I novellens indledning er synsviklen ydre, og vi kan se, at fortælleren ser de tre cyklister udefra og betragter dem på afstand fra et sted i handlingens rum:

Hver søndag ved nitiden står tre unge mennesker og venter under træerne nede ved rundkørslen. De er i cykeludstyr og hænger på deres racercykler. Passerer man tæt forbi dem, kan man opsnappe ord som – Bjørn – pige – godt vejr.

Passagens fortæller befinder sig tæt på cyklisterne, men kun så tæt, at han kan opsnappe brudstykker af cyklisternes samtale. Det peger på, at fortælleren er personbunden og ikke alvidende. 

Fortælleren siger dog ”man” om sig selv, selvom vi kan se, at der er en konkret person, der betragter cyklisterne. På den måde skjuler fortælleren sig bag pronomenet ”man”. Ligesom novellens jeg er fortælleren lidt som en spion. Novellens spion-motiv spejles altså i i...