I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”solsort”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg og er udgivet i digtsamlingen Voliere fra 1962.
Du kan starte med at lytte til vores podcast om digtet ”solsort”, hvor vi hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. Herefter finder du et skriftligt resumé af digtet, hvor vi forklarer betydningen af dets indhold og vanskelige ord.
Du får også nogle arbejdsspørgsmål, der kan hjælpe dit arbejde i gang. Dernæst har vi fokus på de vigtigste punkter, som kan være gode at inddrage i en analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Solsorten symboliserer forårets komme
Digtets solsort er et centralt symbol. Solsortens sang er traditionelt set budskabet om foråret, der er på vej. Solsortens sang er nemlig noget af det første, som vi hører, når vinteren er ved at være slut.
I digtet optræder solsorten kun som et ekko på en radarskærm. Vi skal læse skærmen som symbolsk som et billede på noget fjernt og svagt. Men det er også noget, som sætter gang i følelserne og vokser til en stærk lyd:
et skærmet radarminde om en
anden tid da gror i hjerteøret hammerekko
Denne oplevelse sætter gang i en lang række sanseindtryk, som kobles på tværs af sanserne. Vi ser det fx i verslinjen ”af dufte farvet moll imellem skyer”. Her kobles duft, farve og den musikalske toneart mol og det gøres også rumligt ved at foregå i skyerne.
Koblingen af sanseindtryk, som hedder synæstesi, bevirker at sanseindtrykkene føles ekstra stærke og indtryksfulde. De er endda så kraftfulde, at de vækker digtets sovende du.
