På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Smil”. Digtet er skrevet af Benny Andersen og udkom i 1964 i Den indre bowlerhat.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse:
Smilet bliver både beskrevet billedligt og konkret
Jeget lærte at smile som barn og bliver dermed borger i smilets land. I første strofe smiler folk i absurde situationer, men smilet kan ellers forstås helt almindeligt og konkret. Smilet kan læses som et symbol på sociale normer som at smile høfligt, altid være positiv og smile ad alle ting.
I anden strofe skifter smilet karakter. Pludselig kan jeget ikke få smilet af. Det peger på, at smilet har fået magt over jeget og dermed har fået sin egen vilje. Her må vi forstå beskrivelserne af smilet som et billede på noget andet. Eksempelvis kan vi se på strofe 2, vers 6-8:
men mit eget smil er i vejen
rager ud som en kofanger
river hatte og briller af folk
Smilet sammenlignes med en kofanger. En kofanger er bred, sidder forrest på en bil og er netop til at fange skrammerne fra køer, eller hvad man ellers kan kommer til at køre ind i.
De samme egenskaber får smilet; det er bredt, det er det første ved et menneskes fremtræden, og det kan ramme ind i andre ting og støde ind i andre mennesker, så det river både deres hatte og briller af.
Sammenligningen med kofangeren er med til at danne humoristiske billeder af smilet. Beskrivelserne er overdrivelser, der sætter fokus på smilets negative sider: smil kan skubbe folk væk, stå i vejen for de naturlige følelsesudtryk og generelt passivisere et helt folk, så ingen tør at protestere mod noget.
