I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen ”Sidste dag”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung og er udgivet i novellesamlingen Tretten tynde teenagere fra 2010.
Sproget viser Sidsels udvikling
Sidsel udvikling afspejler sig tydeligt i det sprog, hun bruger. Det gælder både, når hun taler med andre, og når hun taler med sig selv i sine tanker. I novellens indledning bruger hun et nedtrykt sprog i sine tanker. Da Mike spørger hende, hvad hun har lavet, tænker hun på en masse svar, der afspejler hendes deprimerede sindstilstand:
Været en tur i World Trade Center, din idiot, har jeg lyst til at svare. Eller: Til morgenmad åd jeg et glas sovepiller, formiddagen fik jeg til at gå med at snitte i først højre, så venstre håndled, til frokost en portion rottegift, og da du kom, var jeg i fuld gang med at flette det reb, der skulle hænge ned fra lysekronen.
Sidsels ordvalg viser tydeligt, hvordan hendes tanker kredser om død, selvskade og selvmord. Tankerne er overdrevne, groteske og provokerende, men de er også afslørende for, hvor dårligt Sidsel har det.
I slutningen af novellen indeholder sproget en række symboler, som antyder, at Sidsel er klar til at komme videre i sit liv. Sidsel ser f.eks. et ”sejlskib”, da hun kigger ud over vandet sammen med Mike. Sejlskibet symboliserer tanken om at fortsætte sin ”rejse” ud i livet. I det seneste år har Sidsel siddet indespærret og isoleret derhjemme. Sorgen har lukket hende helt af for verden. Nu har hun det som sejlbåde, der stævner ud mod de åbne horisonter. Hun kan mærke, at livets muligheder åbner sig for hende igen.
