Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Rester”. Novellen er skrevet af Helle Helle og udkom i 1996 i novellesamlingen Rester.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Thomas’ behov fylder meget i teksten

Thomas er fortællerens gamle klassekammerat, der ”sidder og ringer rundt til gamle venner for at fortælle”, at konen pludselig er død. Det er en lidt underlig ting at gøre, fordi man normalt ikke vil ringe om den slags til folk, man ikke har haft kontakt med siden skoletiden. Han higer åbenbart efter opmærksomheden. Det er Thomas’ liv, der fylder i teksten, fordi han igen og igen fortæller om sig selv og sit liv med den afdøde kone. Han spørger kun ind til fortællerens liv én gang. Hans konstante snak om konen viser også, at han ikke har den store situationsfornemmelse.

Thomas er i sorg efter konens død, men der er muligvis noget ved hans måde at sørge på, der kan tolkes som suspekt. Vi får at vide, at han aldrig har gjort så meget rent som efter konens død. Fortælleren bemærker, at ”der lugter af klor, at der er usædvanlig rent.” Han fortæller også om nogle dødsfantasier om sig selv og sin kone: 

Somme tider havde han fantaseret om, at de var kommet af sted, og at flyet var faldet ned, så de kunne dø samtidigt. Hun havde været frygtelig bange for at flyve, måtte spise piller og drikke whisky hver gang, det ville have været den værst tænkelige død for hende, og så alligevel kunne han nogle gange fantasere om det.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind