Eksempel

Her får du to eksempler på, hvordan du kan opbygge og skrive en reportage. De er begge lavet ud fra opgaveformuleringer til afgangsprøven i 9. klasse.

Den første reportage handler om e-sport, mens den anden handler om vinterbadning. I begge tilfælde var der vedlagt et medieklip, som grundlag for reportagen. Efter hvert afsnit i reportagerne kan du læse nogle kommentarer til, hvorfor afsnittene er skrevet på den måde.

Her kan du læse et uddrag fra et af eksemplerne på en reportage fra folkeskolen:

Vinterbaderne overalt på stranden begynder at tage deres sko og jakker af, og huerne bliver erstattet med badehætter. Fire drenge står allerede klar i deres badeshorts og klipklapper. De danser på stedet med store armbevægelser for at holde på varmen. Den iskolde vind kan tilsyneladende ikke puste den gode stemning ud af dem. Nogle af vinterbaderne har dog ikke lige så let ved at smide tøjet. De klaprer med tænderne og har blå læber. Men folk griner og snakker begejstret med hinanden på kryds og tværs, og nogle grupper laver endda små kampråb for at motivere frossenpindene iblandt dem.

”Er I klar derude?” Brøler en frisk og begejstret megafonstemme. Hundredvis af mennesker står på den iskolde strand i kun badebukser, badedragter og bikinier. Nu tælles der ned over megafonen.: ”10, 9, 8…”. Et kor af stemmer tæller med. Vinterbaderne står parate. De stirrer målrettet ud mod havets grålige overflade. ”3,2,1, NU!”. På ’nu’ spæner folk ned mod vandet.

De første, der når ned til vandet, skriger idet deres fødder rammer de kolde bølger. Det kolde gys får selv de største voksne mænd til at hvine, og de dypper sig kun lige i vandkanten, før de spæner ind til land igen. De erfarne vinterbadere har ikke så travlt: Fire damer med blomstrede badehætter sidder roligt i en firkløverformation ude i vandet og griner sammen. De er tilsyneladende helt upåvirkede af det iskolde vand. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind