I denne opgavehjælp hjælper vi dig til at skrive en analyse og fortolkning af novellen ”Prinsesse Aura og maskinens sjæl” af Bo Green Jensen. Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HTX fra den 21. maj 2021.
Du kan dog sagtens bruge både podcast og analysehjælp, hvis du arbejder med novellen i en anden sammenhæng.
Novellen er kritisk overfor forældrenes rutineprægede tilværelse
Det er ikke computerspillenes eventyrlige virkelighed, der er problemet i novellens optik. Det er tværtimod de grå, fantasiløse liv, som forældrene kan tilbyde Torben i den virkelige verden.
Moren ser det som en kvalitet, at hun ikke beklager sig over tilværelsen. Vi fornemmer dog, at fortælleren mener, at problemet med forældrenes liv er, at de har stillet sig tilfredse og er stoppet med at drømme:
- Nej, det har du sandelig ret i, siger moren, der som guldlokket barn i Brøndbyerne drømte om en helt anderledes lysende fremtid. Hun har dog lært sig ikke at klage, hvilket som bekendt er vejen frem her i livet. Rutinen med disse rum, dette arbejde, denne dreng og denne mand (med topmave og tobaksånde, men altid til at stole på) har måske ikke meget med lykken på billeder at gøre, men hvad har egentlig det? Så længe man kan klare sig, er det godt nok. Så længe man har sit gode helbred, skal man ikke klage.
Forældrenes kedelige liv skyldes, at de har mistet den evne, som Torben udfolder i computerspillet – de har glemt, hvordan man drømmer. I stedet har de accepteret en masse kedelige kompromiser, som de har lært at leve med, selvom de ikke ligefrem er lykkelige. Det ser vi tydeligt i morens bemærkning om hendes accept de mindre attraktive sider ved manden.
Det er dette triste spild af livet, som novellen kritiserer. Man skal klage, gøre oprør og blive ved med at drømme. Ellers stivner man i fastlåste rutiner ligesom Torbens forældre.
