Podcast

Her kan du lytte til en podcast om folkeeventyret "Prins Hvidbjørn". I podcasten går vi tæt på eventyret og hjælper dig med at analysere og fortolke det.

Du kan høre mere om, hvordan du kan analysere og fortolke folkeeventyret med udgangspunkt i dets typiske eventyrtræk. 

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Niels (cand.mag. i Dansk, Oldtidskundskab og Religion)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om eventyret "Prins Hvidbjørn", og det er Niels Aage og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om eventyret. Line, kan du starte med lige at præsentere for os, hvad det er for et eventyr? 

Ja, "Prins Hvidbjørn". Det er det, som man kalder et folkeeventyr, hvilket vil sige, at det er et eventyr, som er mundtligt overleveret over generationer. Altså det er et, der er blevet fortalt igen og igen. Så det er ikke et eventyr, som en bestemt forfatter har siddet og skrevet ned, ligesom for eksempel H.C. Andersens eventyr. 

Det  handler kort fortalt om en familie. Der bor en konge med sine tre døtre. En dag, da de står og kigger ud i gården, så kommer der en stor bjørn løbende ind, som der jo gør, og den her bjørn kommer så løbende ind tre gange. 

Første gang sender kongen sin ældste datter ud for at jage bjørnen væk. Og anden gang sender han sin næstældste datter ud for at jage bjørnen væk, og den sidste gang sender han sin yngste datter ud for at jage bjørnen væk. 

Men den yngste datter får ikke jaget bjørnen væk. I stedet så sætter hun sig op på bjørnens ryg. Og bjørnen løber væk med den yngste datter her, og da bjørnen så kommer ud til sin hule med den yngste prinsesse her, der fortæller bjørnen, at de skal bo sammen i 7 år, og han er underlagt den her forbandelse, som gør det, at om dagen er han bjørn, men om natten er han faktisk en en prins.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind