På de næste sider får du hjælp til at analysere “Pointen”. Novellen er skrevet af Anders Bodelsen og udkom i 1967 i Rama sama.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Kirsten leder efter et symbol på sit liv
Kirsten vil gerne “samle disse seks år, som hun lige i øjeblikket følte sig så blind for, i et par ord, en ting, en begivenhed”. Novellen bruger flere steder ordet “blind”, når den beskriver Kirstens erfaring af ikke at kunne samle et billede for hende. Hun vil gerne kunne se sit livsforløb for sig, og ikke bare konturer af møbler, der ikke længere er der.
Da hun finder papiret, der er faldet ned bag chatollet, bliver det genstand for al den håb og forventning, hun har til at få et billede af sit liv. Papiret skal vise hende, at hendes liv har en mening, eller en pointe. Hun finder frem til en form for pointe om, at hendes liv ikke er smeltet sammen med mandens. Men hun bliver ved med at bygge en forventning op til en åbenbaring, papiret skal give hende. Det er lige før, at hendes forventning fortryller papiret. Da endelig læser det, bliver spændingen udløst i et antiklimaks:
Ingen pointe, heller ikke det stik modsatte, blot endnu en ingrediens – blandt utallige andre, som flytningen havde bragt til overfladen – af disse seks år, som var overståede. Hun krøllede papiret sammen i hånden og låste sig for sidste gang i sit liv ud af lejligheden. Det sammenkrøllede papir smed hun i affaldsskakten på vejen ned.
Passagen her henviser til et motiv, vi tidligere har set i teksten, nemlig det sted, hvor Kirsten forestiller sig, at der gemmer sig “et skjult stof som en dag ville kunne trænge ud” under tingenes overflade. Som vi så, havde Kirsten en forestilling om, at der var noget mere end den fysiske eksistens iboende i tingene, som en dag ville komme frem i lyset.
