Personer og miljø

Kjeld er en passiv mand, der har ladet sin kone styre deres hverdag

Der er et bestemt hierarki mellem Kjeld og Mona i ”Plastikposen”. De virker som et ældre ægtepar, der muligvis er gået på pension. Det er Mona, der bestemmer, hvad de skal lave:

”Jeg går i hvert fald ind i seng nu.”
Hun rejser sig og trækker i hans arm. Han siger ikke noget.
”Jeg gør! Vi skal jo hen og besøge moster på hjemmet i morgen.”
”Ja, ja,” siger han. ”Jeg skal nok komme.”

Kjeld følger bare det, som Mona siger, der skal ske. Han accepterer, at de skal hen og besøge mosteren i morgen, selvom han ikke har lyst. Kjeld virker til at være en person, der ikke rigtig får gjort noget ved tingene. Han har siddet og holdt øje med en plastikpose i træet udenfor lejligheden i mere end to år:

Han mærker, hvordan hun prøver at følge hans blik, men hun ser ikke plastikposen, der hænger i det høje bøgetræ foran lejlighedskomplekset. Den har hængt der i over to år, og han har siddet og kigget på den hver eneste dag. Ikke engang orkanen sidste efterår kunne trække den væk derfra, men nu skal det blæse igen.

Gennem de to år har han holdt øje med, om blæsten kunne få den revet ned. Det er ikke sket indtil videre, og Kjeld ...