Resumé og baggrund

Resumé

“Plasticsolen” af Michael Strunge giver et billede af et dystopisk og døende bymiljø. Det har ingen eksplicit fortæller. Selvom digtet beskriver handlinger, så har det ikke en fremadskridende, sammenhængende fortælling. Digtet indfanger i stedet et øjebliksbillede, som består af flere motiver.

Digtets første verslinjer giver et overblik over byen. Blinde børn er i gaderne, og byen beskrives som et tomt, forblæst kranium. Det vælter ned med radioer, aviser, sæbe og glasskår fra himlen. Rundt om byen ligger en skov, der er fuld af giftige ting.

Et nyt motiv præsenteres: En ung mand går på line mellem to tårne. Derefter ses byen igen fra oven, hvor mågeflokke flyver ud mod havet, der beskrives som ufrugtbart og dødt. På himlen holder plasticsolen øje med det hele, mens dens stråler blinder byens indbyggere. 

Så beskrives, at asfalten er i koma og sovende, dækket af et lag blå sne, som er afspejling af lyset fra fjernsyn. Vi kan læse asfalten som et billede på byens trætte industriarbejdere. Det er tidlig aften, og der er musik, men det er blot støjen fra maskiner, der er ved at gå i stå. 

I de sidste verslinjer hører vi, at der blæser en kold vind, som...