Personer og miljø
Digtets personer er billeder på forskellige generationer
Personerne i “Plasticsolen” fremstilles med en enkelt undtagelse ikke som enkeltpersoner. I stedet kan vi sige, at det er tre forskellige generationer, der fremstilles: børnene, de unge og de voksne.
De blinde børn er et billede på ødelagte fremtidsudsigter
I digtets første verslinje hører vi, at “Gaderne er fyldt med blinde børn”. Senere hører vi også, at “Plasticsolen...blinder indbyggerne”. Blindheden kobles altså til digtets fysiske miljø. Den er så at sige skabt af den verden, som digtet handler om.
I mange andre digte af Strunge møder vi børn, som fremstilles som visionære skikkelser, der som i romantikken har særligt indblik i verden. De kan se ind i fremtiden, som de selv skal befolke. Men i dette digt er børnene blinde og altså visionsløse.
Vi kan tolke blindheden som et billede på børnenes ødelagte fremtidsudsigter. Miljøet har allerede ødelagt det for dem, og de har intet håb forude.
Den unge mand står for den unge generations udfordring
I verslinjer 7...