Sprog

Vi gennemgår her sproget i ”Hjulet”. Vi kigger bl.a. på, hvordan den lave sproglige stil gør novellen let at forstå. Vi kigger også på, hvordan det hænger sammen med, at der ikke er ret meget billedsprog i novellen. Titlen ”Hjulet” har en særlig betydning, og vi analyserer, hvad den kan betyde. Vi ser til sidst i analysen også på Djap og Waves navne og deres betydning i novellen.

Den sproglige stil er både lav og høj

Den sproglige stil i ”Hjulet” er både høj og lav. Lav sproglig stil betyder, at sproget er hverdagsagtigt og ikke præget af formelle og højtidelige ord. Lav sproglig stil er også kendetegnet af forholdsvis korte og enkle sætninger, og vi finder ofte meget talesprog og slang.

Høj sproglig stil betyder, at der er brugt en del billedsprog, og at sætningerne er mere komplicerede. Der er også ofte brugt flere gamle og højtidelige ord i tekster med høj sproglig stil, og sproget virker ikke som noget, der minder om almindeligt talesprog.

Vi siger, at den sproglige stil er lav i ”Hjulet”, fordi sproget generelt er meget hverdagsagtigt. Vi ser især den lave sproglige stil i brugen af dækket tale, fx ”Om det punkterede. Nej, det punkterede aldrig, for det var sådan et godt hjul”. Sætningerne er enkle og lette at forstå, og vi kan næsten høre personerne sige replikkerne.

Dækket tale betyder, at replikken bliver gengivet som i direkte tale. Forskellen mellem dækket tale og direkte tale er, at dækket tale har fjernet markeringen af, at nogen taler. Der står fx ikke ’sagde Djap’ efter citatet.

Navnene Djap og Wave er også med til at give indtryk af en lav sproglig stil. Navnene virker mere som kælenavne end rigtige navne, selvom vi aldrig får at vide, at de skulle hedde noget andet. Vi kan sige, at den lave sproglige stil kan kobles sammen med personerne i novellen.

Den høje sproglige stil ser vi fx, da Djap giver vennerne i caféen ”en hjerteligt dybfølt tak for de mange år”. Denne for...