Fortælleteknik

Vi gennemgår her den virkning, som brugen af en tredjepersonsfortæller har i novellen. Vi kigger også på, hvordan fortælleren generelt er objektiv, men nogle gange bryder med den objektive stil. Vi ser på virkningen af den ydre synsvinkel, og vi analyserer, hvordan brugen af bagudsyn gør, at vi føler en distance til novellens handling.

Fremstillingsformen er både scenisk og panoramisk, og vi ser på, hvordan det får os til at føle os tæt på og langt fra handlingen på samme tid.

Fortælleren er en objektiv tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Hjulet” er en tredjepersonsfortæller, der i størstedelen af novellen er objektiv. En tredjepersonsfortæller er en fortæller, der ikke optræder som et ’jeg’ eller et ’du’ i teksten. Vi kan se, hvordan tredjepersonsfortælleren virker i begyndelsen af novellen:

Da skakspilleren Djap mistede sin hustru ved en akut febersygdom, forlod livsmodet ham således, at han, der ikke en eneste aften i deres ægteskab havde svigtet kaféen, hvor han dyrkede skakspillet, nu holdt sig hjemme i tre uger og i disse tre uger ikke stod op af sin seng for andet end at forrette, hvad han ikke kunne forrette i sengen.

Vi siger, at det er en tredjepersonsfortæller, fordi stedordene ’han’, ’ham’ og ’sin’ bliver brugt. 

Fortælleren er hovedsageligt objektiv i ”Hjulet”. En objektiv fortæller er fortæller, som ikke har adgang til nogen af personernes følelser eller tanker.  Vi siger derfor også ofte, at en objektiv fortæller er ligesom en flue på væggen. Vi fornemmer f.eks. ikke, at fortælleren fordømmer Djaps valg. De bliver fortalt nøgternt ligesom alt andet.

Der sker dog også brud på den objektive fortællestil. Fortælleren tilføjer fx et ’åbenbart’ i følgende sætning, der kommer efter, at Djap er blevet spurgt, om han vil skille sig af med hjulet: ”Dette spørgsmål havde Djap åbenbart overvejet”. Vi fornemmer gennem denne lille fortællerkommentar, at fortælleren er overra...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind