Sprog

Sproget har en høj og romantisk stil 

Novellen er skrevet i en høj sproglig stil, som indeholder masser af patos. Det er en bevidst gammeldags stil, som allerede har virket bedaget, da novellen udkom i 1942. 

Den sproglige stil er med til at give novellen en fornemmelse af, at den handler om nogle store, tunge temaer. Det er temaer som liv og død, skæbne og identitet og kunstens betydning for mennesket, som er i spil i novellen. 

Stilen bærer også præg af den periode, som handlingen foregår i. Den første sætning forklarer, at handlingen fandt sted ”for hundrede år siden”, og da novellen er udgivet i 1942, vil det sige, at handlingen foregår midt i 1800-tallet. Det er altså midt i den litterære periode, som vi kalder for romantikken. 

Romantikkens tankegods afspejler sig også i særligt Peters sprog. Der er noget romantisk ved hans forestillinger om, at verdenshavene i virkeligheden er ét stort hav, som omfavner hele jorden:

Og jeg synes, at det at drukne må være den mest storartede død af alle.“...