Argumentation og appelformer

Her kan du få hjælp til analyse og karakteristik af argumentationen i ”Ondskaben stortrives på Facebook”. Vi tager udgangspunkt i appelformerne etos og logos, da disse er fremtrædende i artiklen. Når der tales til patos, logos og etos, virker det overbevisende på modtagerne. Derfor er det en del af argumentationen.

Etos - skribenten opbygger troværdighed

Christensen opbygger troværdighed omkring sig selv, hvilket kaldes appel til etos. Når han fremstår troværdig, virker synspunkterne i teksten også mere troværdige, og dermed er det med til at overbevise modtagerne.

Fremstår som erfaren og vidende

I begyndelsen af artiklen bringer Christensen eksempler på offentlige debatter, hvor borgere og politikere er blevet svinet til. Det er konkrete eksempler fra samfundet, og de viser læseren, at Christensen er værd at lytte til. Han har viden om emnet og er erfaren. Hans intellektuelle sprog er også med til at fremstille ham som en intellektuel og vidende person, fx:

Selve straffeaktionen i disse shitstorme handler (…) primært om at skabe tilslutning omkring et gruppetilhørsforhold og et alternativt fordomsfuldt narrativ.

Modtageren opfatter sproget i citatet som professionelt på grund af fremmedordene og de mange lange ord. Derfor stoler modtagerne i højere grad på de informationer, som Christensen kommer med. I citatet betyder det, at læseren lettere overbevises om, at gruppedynamik er vigtigt i shitstorme. Hans erfaring og intellektuelle evner er med til at overbevise læseren om synspunkterne i artiklen, fordi læseren får tiltro til Christensen som person.

Styrker etos ved at holde en objektiv stil

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind