[0]

Øjet

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere sangteksten til ”Øjet” af Jesper Jensen. Sangen er udgivet i Den praktiske socialisme og andre sange i 1967. Den vakte stor kontrovers, da den blev fremført af sangerinden Trille i DRs underholdningsprogram Musikalske venner den 18. september 1970.

Sangens lyriske jeg er en kvinde, som beskriver, hvordan Guds blik trænger sig på, hver gang hun har optræk til noget seksuelt eller nydelsesfuldt. Sangen er en kritik af den kristne seksualmoral. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med teksten. Derefter ser vi de vigtigste dele af analysen, og til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Det lyriske jeg i "Øjet" beskriver flere gange, hvordan Gud mangler forståelse for menneskeheden, fordi han aldrig selv har været menneske. I første omkvæd mener jeget, at Gud ikke har tilstrækkelig erfaring til at være så fordømmende overfor mennesket, fordi han aldrig selv har været barn:

han er streng, men så forbandet uerfar'n
han har aldrig nogensinde været barn

Jeget antyder altså, at Gud ville være mere storsindet og lempelig, hvis han selv vidste, hvordan det var at være et menneskebarn. En lignende pointe bliver leveret i sidste omkvæd:

men selvføl'ig, hvad har Gud forstand på sjæl
når han aldrig nogensind' var men'ske selv.

Jeget mener altså, at Gud mangler forståelse for, hvordan det er at være menneske. Det lader til, at det især er det menneskelige driftsliv, som Gud mangler forståelse for. Men på den anden side fremstiller jeget Gud som en liderlig lurer, der er frustreret over, at det aldrig er ham, der får ”sat ild på sin cigar”. Det hænger ikke sammen, men det tegner et billede af et lyrisk jeg, der langer ud efter Gud på alle mulige måder, der altså sommetider er indbyrdes selvmodsigende.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Øjet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.