Forberedelse til evalueringsopgaven

På denne side kan du læse om, hvordan du skal forberede dig til evalueringsopgaven. Der er nemlig nogle ting, som du skal have styr på, inden du kan skrive selve opgaven. Her på siden kan du læse om:

  1. at arbejde med evalueringsopgaven alene eller i en gruppe
  2. at lave problemformulering
  3. at lave problemstillinger
  4. at finde materiale til opgaven

Alene eller i gruppe

Før du skal lave din evalueringsopgave, skal du overveje, om du vil lave den alene eller i en gruppe. Begge dele er muligt, og du skal mærke efter, hvordan du bedst kan lide at arbejde. Inden du vælger, skal du vide to ting:

  1. Du skal alene til eksamen, også selvom du har lavet evalueringsopgaven i en gruppe.
  2. Opgaven skal ikke være længere, selvom du arbejder i en gruppe.

I de næste afsnit kan du læse nogle fordele og ulemper ved at arbejde alene eller i gruppe.

I gruppe

Når du arbejder i en gruppe, kan du blive nødt til at indgå kompromiser. I skal blive enige om de ting, der står i opgaven, så det er ikke sikkert, at alle tingene kommer til at være, som du ønsker. Hvis man i gruppen er enige om hvor meget tid og arbejde, man vil lægge i opgaven, kan gruppearbejdet vise sig at være en stor fordel. Omvendt kan samarbejdet blive en lænke om foden på dig, hvis du ikke samarbejder godt med dine gruppemedlemmer.

Hvis du arbejder i en gruppe, skal du ikke skrive nær så meget selv. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du er tidspresset, men det kan også ende med at være en ulempe til eksamen. Du kan nemlig komme på dybt vand, hvis du ikke har helt styr på alt, hvad der står i opgaven, også det som du ikke selv har skrevet. Derfor er det vigtigt at hjælpe hinanden med at skrive og bruge hinanden til feedback.

Alene

Hvis du arbejder alene, kan du selv styre, hvordan og hvornår du vil arbejde. Det kan være lidt sværere at få hjælp, men du står stærkt før eksamen, når du har helt styr på alt, hvad der står i opgaven. Det er kun dig, der bestemmer, hvordan den skal være.

Arbejde med problemformulering

Inden du kan gå i gang med at skrive, skal du også have en god problemformulering eller hovedproblemstilling, som det også kaldes. En problemformulering er det, som du skal arbejde ud fra. Din problemformulering skal altså tage udgangspunkt i det problem, som du gerne vil belyse i din opgave. En problemformulering kan...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind