NSDAP
NSDAP var det tyske nazistparti, som havde al reel magt over Tyskland i årene 1933-1945.
NSDAP's grundlæggelse
NSDAP blev grundlagt i 1920 i München, og Adolf Hitler blev formand for partiet i 1921. Flere nationalsocialistiske partier blev ved partiets grundlæggelse samlet i NSDAP. Du kan læse mere om grundlæggelsen af NSDAP på siden om nazismens fremvækst.
Ideologi og partiprogram
NSDAP udformede ved sin grundlæggelse et partiprogram med 25 punkter. Partiprogrammet definerede den nazistiske ideologi og partiets politik. Partiprogrammet er præget af socialisme og nationalisme, dvs. af fokus på fællesskab og på et stærkt sammenhold imellem tyskere. Se vores kildegennemgang af NSDAP's partiprogram.
Den nazistiske ideologi blev dog mindre socialistisk i slutningen af 1920'erne og under nazisternes regeringsperiode. Du kan få et overblik ov...