[0]

Næste stop

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke kortfilmen “Næste Stop”. Filmen er instrueret af Daniel Kragh-Jacobsen i 2018 og har en spilletid på 21 minutter.

Vi giver dig et resumé af filmen og gennemgår de centrale elementer i analysen. Du får også hjælp til fortolkning og perspektivering. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med analysen af filmen.

Kortfilmen indgik ved eksamen i skriftlig Dansk A på HTX den 16. maj 2023. Til sidst i analysehjælpen får du hjælp til denne opgave. Du kan dog sagtens bruge analysehjælpen, hvis du arbejder med kortfilmen i andre sammenhænge.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Vi vil ofte have en tendens til at forbinde misbrugsproblemer med lavere sociale samfundsklasser. Men i ”Næste stop” befinder vi os i middelklassens parcelhuskvarter. Det er her, at børnene bliver studenter, og man fejrer deres fremtidsmuligheder ved at åbne de velplejede haver for dem. Det er også her, at en dreng som Oliver kan have ressourcer til at tage på en længere rejse. 

Filmen viser os, at misbrug også finder sted i middelklassen. Det kan ramme alle steder. Måske det endda begynder i den konstante og ekstreme drukkultur, som hænger uløseligt sammen med studenterfester. 

Handlingen i filmen foregår til at begynde med en solbeskinnet sommereftermiddag. Den smukke danske sommerdag er stærkt knyttet til vores tanker og forestillinger om den lykkelige og festlige begivenhed, som studenterkørsel er. I filmen skifter vejret og omgivelserne i løbet af handlingen. Det bliver mere blæsende, grå og overskyet, og senere falder mørket på. Filmen slutter i tusmørket. 

Vejret og lyset i omgivelserne understøtter symbolsk Sivs situation. Haven står først fint og i solskin. Til sidst ses en efterårsagtig og smadret have. Sommerdagen er altså væk under opgøret med moren, og kort efter begiver Siv sig videre ind i mørket, mens moren står tilbage som en utydelig og mørk skikkelse. Det understreger den usikkerhed, som venter hende videre i livet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Næste stop

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.