G-nøgle

Den nøgle, som du kommer til at bruge mest på gymnasiet, er G-nøglen. En G-nøgle bruges til at notere de lyseste stemmer og melodier, og derfor kaldes den også for diskant-nøglen.
G-nøglens ”krølle” viser hvor g’et over nøglehuls-c noteres. Krøllen snor sig om den anden nederste nodelinje, og noder, der ligger på denne nodelinje, henviser altså til tonen g. 

Med udgangspunkt i G-nøglen, F-nøglen og C-nøglen kan man regne sig frem til, hvor de andre toner ligger. Hvis du kigger på dit klaver, kan du eksempelvis se, at den tone, der ligger lige over g, er et a. Du kan derfor regne ud, at en node placeret mellem anden og tredje nodelinje i G-nøglen er et a. Det er den fordi, a er stamtonen umiddelbart over g, og når du ved, at anden nodelinje svarer til et g i G-nøglen, må det næste mellemrum nødvendigvis være et a.

Klaversystemet

I virkeligheden kunne man bare nøjes med én nøgle, men så ville man skulle bruge uoverskueligt mange bilinjer til rigtig dybe og rigtig lyse toner. For at undgå det bruger man G-nøglen til lysere toner og F-nøglen til dybere toner. Nogle gange kombineres G- og F-nøglen til det, der kaldes klaversystemet. Det fungerer som ét stort nodesystem, hvor alle lyse toner noteres ved G-nøglen, og alle dybe toner noteres ...