Sprog

Sproget er nøgternt og konstaterende, selv når handlingen bryder med realismen

”Mørket cyklister” er fuld af mærkelige hændelser, der bryder med realismen. Novellens sprog lader sig dog ikke mærke af alt det sære, der foregår. Selv de mest mytiske hændelse bliver fortalt i en nøgternt og konstaterende sprog, som om de var det naturligste i verden. Der er f.eks. ingen forbløffelse eller undren at spore i sproget, der beskriver, hvordan Lucie forsvinder, da Monica vælter hende i vandet:

Der skal ingenting til, Lucie kan væltes som en statue. Monica skubber hende i vandet og den hvide pige falder til bunds med en sydende lyd. Hun falder i en uendelig brønd, der ender i det tomme rum på den anden side. To små lysende stjernepletter er alt, hvad der bliver tilbage.  

Lucie falder på en eller anden uforståelig måde igennem vandet, indtil hun havner i ”det tomme rum på den anden side”, hvor hun bliver til to lys på bunden af mosen. I slutningen viser lysene sig som fjerne, lysende stjerner på himlen. Det er en overnaturlig hændelse, men den bliver beskrevet, som om den er helt naturlig. Det virker mærkeligt for os, men det giver mening i novellens univers, hvor det naturlige og det overnaturlige eksisterer side om side. 

Novellens billedsprog er bygget op omkring modsætninger

”Mørke cyklister” indeholder en hel del billedsprog, der er bygget op omkring modsætninger....