Podcast

Vi skal tale om ”Mif og Æik”, som er en novelle af Jesper Wung Sung fra 2013, og det er Michael og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du lige hurtigt sætte os ind i, hvad det er for en novelle, vi har at gøre med? 

Det er jo en fortælling om et usædvanligt venskab mellem to drenge i folkeskolens ældste klasser, der simpelthen gennemtæver hinanden hele tiden. De nyder det, og de har det godt med det. 

Samtidig har vi også en fortæller, der blander sig, der er del af det. Vi møder ham allerede i første linje eller hende, vi ved faktisk ikke kønnet, men lad os nu bare sige det er en dreng:

Jeg sad alene på næstbagerste række. På bagerste række sad Mif og Æik. 

Så han eller hun fortæller om at være med i klassen, men alligevel udenfor.

Hvis vi skal komme ind på lidt komposition allerede, kan man sige, at det er en historie, hvor man både fornemmer en barnefortællerstemme, men også en fortællerstemme, altså den samme fortæller, der ser tilbage på sin barndom. 

Det kan man se lidt i ordforrådet. Der bliver brugt sådan et udtryk som ”At le homerisk”. Hvad betyder homerisk? Jamen, det er jo efter den store græske poet, som alle jo kender… Det er noget, man lærer i gymnasiet og så videre. Så fortælleren er kommet videre i livet. 

Historien bliver placeret til omkring niende klasse, men den starter nok noget tidligere. Så det er altså historien om det her meget, meget usædvanlige venskab, der er fyldt med vold. Og en voksen jeg-fortæller, der kigger tilbage og fortæller om det.